Han har set lige ind i krigens grimme ansigt.
Overkonstabel Tonny Andersen fik en pistol for panden og mistede en soldaterkammerat, da han var udsendt til Balkan i midten af 1990'erne. Efter udsendelsen blev han i hæren i et år. Efter 13 år i civile job indhentede de mange rædsler fra borgerkrigen ham.
I dag er han 48 og pensionist.
"Vores læge blev ved med at sige: Tonny, du har noget med hjem i rygsækken. Men han blev ved med at svare nej. Han var jo en super sej soldat dengang, men lægen fik ret," fortæller Mette Andersen, der har været gift med Tonny Andersen i 24 år.
Hendes mand har en dårlig dag. Derfor interviewer Avisen.dk konen med Tonny Andersens tilladelse. Han lider af en invaliderende post-traumatisk stress.
Behandlingen består blandt andet af anti-depressiver, beroligende medicin og sovepiller.
Det er 18 måneder siden, at Tonny Andersen anmeldte sin arbejdsskade. Han har fået to afslag på erstatning, fordi han ikke kan dokumentere, at han havde symptomer inden for seks måneder efter hjemkomsten.
"Da vi fik brug for lægens ord, var han desværre død," husker konen.
Håb for Tonny
Fordi lægen aldrig noterede noget i journalen, kan Tonny Andersen ikke bevise, at han gik til læge i tide. Men måske er der håb for ham.
Krigsveteraner har nemlig fået ændret loven, så de kan nøjes med en lægeerklæring, der er skrevet "flere år efter hjemkomsten", så længe den bekræfter, at symptomerne var til stede umiddelbart efter.
Konsekvensen af ændringen er, at hundredvis af sager nu skal genåbnes.
"Vi håber, at Tonnys sag er en af dem, men han er selv meget skeptisk. Han tør ikke tro på en anerkendelse, før han står med den i hånden. Han er bange for, at regeringen finder på en ny undskyldning," forklarer Mette Andersen.
En erstatning for post-traumatisk stress lyder i gennemsnit på to millioner kroner, men for overkonstablen er det ikke pengene, der tæller.
"Vi er vant til ikke at have nogen. Tonny kæmper kun for at få anerkendt indsatsen på Balkan," siger konen.
Bombet tilbage til Balkan
48-årige Tonny Andersen er i dag førtidspensionist. Før han fik tildelt sin pension, havde han aldrig været arbejdsløs. Den mand, Mette Andersen giftede sig med, er forandret.
"Når min mand har det skidt, så er han ikke-eksisterende for familien. Han lukker sig inde på et værelse. Han har ikke kræfter til andet end at stå op, spise og gå i seng. Hvis han alligevel tager med mig ud for at handle, bliver han siddende i bilen," siger hun.
Sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen har slidt på den i forvejen syge soldat og familien.
"Vi blev lovet et svar før jul. Jeg aftalte med børnene, at hvis brevet kom som lovet, så gemte vi det til efter jul. Vi ville ikke have, at svaret skulle ødelægge ham og julen," siger Mette Andersen.
Svaret fik familien - ironisk nok - først den dag, krigsveteraner jublede på tilhørerpladserne i folketingssalen, fordi de havde fået afskaffet den såkaldte seks-måneders-regel.
Det var nej nummer to. Et svar, der bombede Tonny Andersen tilbage til borgerkrigen på Balkan.
Hvor svært kan det være?
Mette Andersen undrer sig over, at det har været så svært for hendes mand at få anerkendt arbejdsskaden.
"Tonny har flere eksperters ord for, at han har post-traumatisk stress. Hvad mere kan myndighederne forlange?" spørger soldatens nærmeste pårørende.
Parret har nu hyret en ny advokat i håb om, at det tredje svar fra Arbejdsskadestyrelsen bliver et ja.
"Vi håber, at Tonnys sag er en af dem, men han er selv meget skeptisk. Han tør ikke tro på en anerkendelse, før han står med den i hånden. Han er bange for, at regeringen finder på en ny undskyldning."
Mette Andersen, gift med Balkan-veteran Tonny Andersen