Det skal være vanskeligere for udlændinge at slå sig ned i Danmark, og alle asylansøgere, der rejser hertil på egen hånd skal afvises.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, som præsenterer forslaget på sit sommergruppemøde mandag. Det oplyser DR Nyheder.
Forslaget er del af en udlændingepakke, der skal gøre det langt sværere for udlændinge at slå sig ned i Danmark.
Det skønnes, at op mod 7000 vil søge asyl i Danmark i år. Det er ifølge udlændingeordfører Martin Henriksen for mange.
- Hvis vores forslag bliver gennemført, vil det betyde en kraftig reduktion i indvandringen af arbejdskraft. Og det vil også betyde et fald i antallet af asylansøgere, som kommer til Danmark, siger Martin Henriksen til DR Nyheder.
Hos De radikale afviser gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen forslaget:
- Det er et studehandelstilbud, som Dansk Folkeparti kommer med. Jeg vil ikke tage imod det. Vi har indgået aftaler om, hvor mange flygtninge, vi skal tage imod. Vi tager hverken mere eller mindre, og det skal vi selvfølgelig også blive ved med, siger Sofie Carsten Nielsen til DR Nyheder.
Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg mener, at der skal strammes på regeringens udlændingelempelser. Men Danmark skal ikke bryde med hverken konventioner eller EU-aftaler:
- Venstre vil leve op til de internationale aftaler, vi har indgået, siger Inger Støjberg til DR.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.