Noget værre klamp.
Sådan sagde Torben Poulsen, formand for A-Kassernes brancheorganisation Danske A-Kasser, da han onsdag kommenterede et element i den skatteaftale, regeringen og DF indgik tirsdag.
Aftalen indfører nemlig et krav om, at man skal have opholdt sig i Danmark i syv af de seneste otte år for at kunne få dagpenge.
Dermed vil det altså koste syv års dagpengeret, hvis man arbejder i mere end et år for et udenlandsk firma uden for EU.
Det risikerer at underminere dagpengesystemet, lyder kritikken blandt andet.
Men ifølge Dansk Folkeparti er opholdskravet det stik modsatte af en underminering af dagpengene. Det er et værn om fremtidens dagpenge, mener finansordfører René Christensen (DF).
Målet er at hindre, at udlændinge fra lande uden for EU flytter til Danmark og kan få dagpenge, forklarer René Christensen.
- Det er heldigvis ikke noget stort problem i dag. Men det kan det blive, siger han.
Finansministeriet skønner, at 1500 personer vil blive berørt af opholdskravet i et enkelt år.
Hvor mange af dem, der ventes at være udlændinge, der er flyttet til Danmark, og hvor mange der ventes at være danskere hjemvendt fra udlandsophold, fremgår ikke.
Opholdskravet bidrager med cirka 200 millioner kroner årligt ud af cirka fem milliarder, skattelettelserne koster.
René Christensen medgiver, at man nok godt kunne have fundet de penge andetsteds.
- Men for os er det vigtigt at værne om de velfærdsydelser vi har. Så vi ikke i fremtiden skal til at skære i ydelserne, fordi der er for mange, der har adgang til dem, forklarer han.
Opholdskravet vil eksempelvis ramme en dansker, der arbejder for en amerikansk virksomhed i USA i halvandet år, vender hjem igen og arbejder i en dansk virksomhed, der går konkurs efter fem år.
Personen i det tænkte eksempel vil ikke have ret til dagpenge, uagtet at han eller hun har betalt skat og A-kasse-kontingent alle årene i Danmark.
Og det er utilsigtet, at personer i den situation er omfattet, understreger René Christensen.
- Hvis det stod til os, kunne vi godt have fundet ud af at sige, at det ikke skal gælde danske statsborgere. Men det må vi ikke, siger han.
/ritzau/