Det danske teleforlig er ikke blevet opdateret siden 1999, da Nokia sendte sin ikoniske model "3210" på markedet.
Derfor har regeringen mandag præsenteret et nyt udspil, som Dansk Folkeparti ser meget positivt på forud for forhandlingerne. Det indeholder blandt andet bedre dækning af mobiltelefoni og højere hastighed på bredbånd i hele landet.
- Det, jeg har set indtil videre, ser fint ud, det er okay, men selvfølgelig skal der nok komme nogle ting, vi kan lave om på, siger teleordfører Jan Rytkjær Callesen (DF).
Foreløbig fremhæver han, at det kan gøres billigere, når virksomheder skal opsætte nye telemaster på offentlige bygninger.
Det er noget, branchen har efterspurgt, da der er husleje for at have masterne stående på offentlige bygninger.
Med 5G, som skal afløse 4G og er på vej inden for de næste tre til fem år, vil behovet for sendemaster blive mangedoblet - og huslejen tilsvarende.
- Det skal være nemmere for teleselskaberne at få lov til at sætte master op i kommunerne. Det skal ikke være omkostningsfyldt at leje de grunde, hvor masterne står.
- Det er blevet en forretning for kommunerne, og det synes jeg ikke, det skal være. I mine øjne burde det være gratis. Hvis kommunerne har nogle borgere, som har meget dårligt mobilsignal, har de sværere ved at tiltrække andre borgere, siger Jan Rytkjær Callesen.
Derfor mener han, at der bør åbnes for at straksafskrive masterne, når teleselskaberne bruge penge på at sætte dem op.
I forbindelse med kommende auktioner over tre frekvenser vil staten stille krav om, at 25.000 adresser skal have markant bedre mobildækning.
Frekvenserne er populært sagt de "motorveje i luften", som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne.
Pengene bør gå tilbage til selskaberne, mener DF.
- Salg af frekvenserne skal bruges på at investere i 5G. De er ikke en del af statens budget, så det er frie penge. Når virksomhederne betaler for frekvenser, bør vi sende dem tilbage i form af tilskud til 5G.
- Gerne det hele, men det er nok ikke muligt. Sidst fik vi en milliard kroner, siger Jan Rytkjær Callesen.
/ritzau/