Børn, ældre og handicappede.
Hver eneste dag tikker der næsten to anmeldelser ind til en ny whistleblower-tjeneste. Bekymrede borger har siden januar henvendt sig til den særlige sladretjeneste med sager, der handler om kommuners svigt af samfundets svageste.
Enhver kan anonymt henvende sig, hvis de oplever, at kommunen ikke behandler de svageste borgere efter reglerne. Og det er overraskende mange, der har benyttet den tre måneder gamle ordning, lyder det fra tilsynscheferne.
Det viser en rundringning, som Avisen.dk har lavet til landets fem nye sociale tilsyn.
”Det er både brugere af tilbud, pårørende og medarbejdere, der har kontaktet os. Og det er henvendelser bredt fra det specialiserede socialområde: Voksen-, handicap-, psykiatri- og børneområdet,” siger Mie Andresen, tilsynschef for Socialtilsyn Hovedstaden.
De bekymrede henvendelser handler for eksempel om vold eller overgreb på børn, om ældre, der får en dårlig behandling eller om psykisk syge og handicappede, der overlades til sig selv.
675 henvendelser i år
Ordningen har eksisteret i omkring 100 dage. Og indtil nu er i alt 183 henvendelser tikket ind. Hvis den udvikling fortsætter vil der i løbet af i år komme 675 tip.
Og det bliver ikke bare ved et anonymt tip. Tilsynene er nemlig forpligtet til at følge op og undersøge hver sag, lyder det fra tilsynscheferne, der allerede har haft travlt.
”Efter en henvendelse undersøger vi altid oplysningerne om det sted, som henvendelsen drejer sig om, og danner vores eget billede af sagen. Det kan eksempelvis være via et uanmeldt besøg,” siger Mie Andresen.
Og langt de fleste henvendelser er af alvorlig karakter, siger tilsynschef i Socialtilsyn Midt, Ulla Bitsch Andersen.
”Det er seriøse henvendelser, og det er god information,” siger hun.
Med 75 henvendelser er Socialtilsyn Midt den afdeling, der er blevet kontaktet mest om svigt af borgere. I Hovedstaden er der kommet 38 henvendelser.
Tilsammen dækker de fem tilsyn alle landets kommuner, og deres opgave er blandt andet at føre kontrol med og understøtte kvaliteten i sociale tilbud og plejefamilier.
"Lad socialarbejderen tale offentligt"
De mange sager om svigt af for eksempel tvangsfjernede børn og plejekrævende ældre overrasker Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
”Tallene viser, at mange offentligt ansatte har et behov for at få ytret nogle bekymringer," siger hun.
Hun mener, det bør være lettere for offentligt ansatte at kunne kritisere svigt og dårlige forhold offentligt, uden at det vil få konsekvenser for deres job.
”Vi skal blive bedre som samfund til at rumme medarbejdernes interne kritik. Vi oplever ansatte, der siger noget kritisk og derefter bliver fyret i den næste fyringsrunde. Det er udtryk for en meget usund arbejdskultur,” siger Majbrit Berlau.
Hun understreger, at socialarbejderen eller hjemmehjælperen, der tør sige til, hvis systemet ikke slår til over for de svageste, er en gave for de kommunale chefer.
”Hvis man er chef og har medarbejdere, der råber op og har holdninger til deres arbejde, så er det en gave. Engagerede medarbejdere, der tør sige deres mening, skaber bedre arbejdsgange. Vi skal skabe en kultur, hvor kritik bliver drivkraft for udvikling og innovation,” siger hun.
SF: "Det er flot"
Hos SF er socialordfører Pernille Vigsø Bagge i dag ”positivt overrasket” over de mange henvendelser.
Det var netop under daværende SF-formand og socialminister Anette Vilhelmsen, at ordningen blev indført.
”Når ordningen er så ny, så synes jeg, det er flot. Det fortæller alt om, at der sidder mange derude, der kender til kritisable forhold og nu har mulighed for at sige det højt,” siger hun.
Hun nævner en række tidligere sager, som grund til, at whistleblower ordningen er blevet skabt.
”Rebild-, Bornholm- og Tøndersagen er alle frygteligt sager på børneområdet, som vi for alt i verden skal undgå. Og derfor er det godt, at den her ordning allerede nu bliver brugt,” siger Pernille Vigsø Bagge.