183 henvendelser på lige godt 100 dage.
Så mange anonyme tip om dårlige forhold på det sociale område har fem nye socialtilsyn modtaget fra bekymrede borgere, ansatte og brugere siden 1. januar.
Læs også: Det vælter ind med møgsager i kommunerne
De mange henvendelser er en succes, mener Enhedslisten, der sammen med et enigt Folketing vedtog tilsynsreformen juni sidste år.
”Det er meget positivt, at vi har fået en whistleblower-ordning. Formålet er, at vi får henvendelserne, før sagerne udvikler sig til massive svigt, og borgere der bliver udsat for overgreb,” siger socialordfører Pernille Skipper (Ø).
Er så mange henvendelser udtryk for, at i politikere har handlet for sent?
”Man kan være bagklog og sige, at der længe har været behov for et ordentligt tilsyn. Det viser nogle af de skrækkelige, sociale sager, som vi har set. Derfor er det positivt, at ordningen nu eksisterer og bliver brugt. Forhåbentlig kan vi fange sagerne i tide fra nu af,” siger Pernille Skipper.
Henvendelser ikke et sundhedstegn
Formand for socialcheferne Ole Pass vil helst ikke konkludere, om de sociale tilsyn er en succes eller ej.
Men han siger, at det ”ikke er et sundhedstegn, hvis mange bruger en anonym ordning”.
”Helst så jeg, at der ikke var behov for en whistleblower-ordning, og at folk ville henvende sig åbent med deres kritik,” siger han.
Det er Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, enig i. Men hendes medlemmer bliver fyret, hvis de åbner munden offentligt, siger hun.
”Vi skal blive bedre som samfund til at rumme medarbejdernes interne kritik. Vi oplever ansatte, der siger noget kritisk og derefter bliver fyret i den næste fyringsrunde. Det er udtryk for en meget usund arbejdskultur,” siger Majbrit Berlau.
Det mener Ole Pass dog er en myte.
”Jeg mener, det er en overdreven konklusion, at mange offentligt ansatte bliver fyret, hvis de åbner munden og kritiserer deres arbejdsplads. Det er en myte, som jeg ser det,” siger Ole Pass.