Det har en høj pris at tage chancen som whistleblower på jobbet. Det kan 46-årige Lisa Martin fra England skriver under på.
For to år siden råbte hun op om, at der var alvorlige problemer på det plejehjem, hvor hun var ansat. Plejehjemmet blev efterfølgende lukket på grund af problemerne, og Lisa Martin mistede sit job.
I dag er der ingen, der vil ansætte hende, skriver Daily Mail.
”Jeg har søgt mere end 100 job de seneste to år, primært i plejesektoren, og jeg står stadig uden arbejde,” siger Lisa Martin.
”Jeg føler, jeg er blevet stemplet som ballademager, og ingen er villige til at hyre mig, selvom jeg ikke har gjort noget forkert. Det eneste, jeg har gjort, er at fortælle sandheden,” siger hun.
Kilde: Daily Mail