Flere ansatte, der ser en kollega stjæle af kassen eller oplever en chef bryde de etiske regler, får snart muligheden for at anmelde det direkte til virksomhedens topledelse, skriver Politiken 2. juledag.
I løbet af 2014 vil over dobbelt så mange virksomheder som i dag nemlig få en intern whistleblowerordning, hvor ansatte kan afsløre problemer. Helt præcist er der tale om 155 virksomheder med en ny ordning på vej, viser en optælling, som Datatilsynet har lavet til Politiken.
Det samlede antal whistleblowerordninger bliver dermed mere end fordoblet, da 116 virksomheder indtil videre har fået godkendt en ordning hos Datatilsynet. Da der behandles personfølsomme oplysninger i ordningerne, skal Datatilsynet sikre, at alt foregår korrekt.
Whistleblowerordningerne består typisk af, at medarbejderne kan ringe til en hotline eller udfylde en formular på en sikret, krypteret hjemmeside. På hjemmesiden får medarbejderen et sagsnummer og log-in, så vedkommende kan komme ind og følge sagens gang og svare på opfølgende spørgsmål. Anmeldelserne modtages og efterforskes ofte af en intern revisor, en ekstern advokat eller en compliance-afdeling, der står for at kontrollere virksomhedens etik.
Wim Vandekerchove, der har skrevet flere bøger om whistleblowing og forsker i whistleblowere og whistleblowerordninger ved University of Greenwich i London, nævner i Politiken som eksempel, at han for nylig talte med en leder i et stålfirma, der ved hjælp af whistleblowerordninger vil forebygge farlige arbejdsskader, så det kan mærkes på bundlinjen.
- De vil virkelig gerne have folk til at fortælle om deres bekymringer. Hver anden uge mødes lederne, og det første punkt på dagsordenen handler om, hvilke bekymringer der er blevet rejst. Det viser, hvor alvorligt man tager det, siger forskeren.
I en af stålfirmaets afdelinger var der ingen, der udtrykte bekymring eller kritiserede forholdene. Det fik selskabet til at fjerne afdelingens leder.
- Tidligere mente man måske, at hvis der er whistleblowing, må der være noget galt. Men her var holdningen derimod, at hvis ingen giver udtryk for en bekymring, må der virkelig være noget galt. Der må være noget galt med mellemlederen, hvis vi ikke hører om nogen problemer, forklarer Wim Vandekerchove.