"I dag overlever kun hver anden kræftpatient. Derfor gennemfører vi en ny kræftplan, så kræft kan opdages og behandles tidligere end i dag. I fremtiden skal tre ud af fire kræftpatienter være i live fem år efter, diagnosen er stillet."
Sådan lyder en del af Socialdemokratiets sundhedsudspil i valgkampen.
Tidlig diagnosticering og hurtig behandling skal sikre flere overlevelse, men er det overhovedet realistisk? Vi har spurgt to eksperter:
- Det er ikke første gang, at målet for overlevere sættes omkring 75 procent, men politikerne skal tænke på, at der i de kommende år også vil opstå op mod 25 procent flere kræfttilfælde i befolkningen, advarer Hans H. Storm, der er lægefaglig vicedirektør i Kræftens Bekæmpelse.
Fordi danskerne lever længere vil der naturligt opstå flere kræfttilfælde, forklarer han.
Samtidig er Socialdemokraternes mål enormt ambitiøst.
- Det er et ekstremt ambitiøst niveau, man stiler mod, og der er ingen steder i verden, hvor de har opnået det, fortæller Morten Høyer, kræftlæge og specialist i onkologi på Aarhus Universitetshospital (AUH).
- Men man skal også være ambitiøs, når man kigger frem i kræftbehandlingen, understreger Høyer.
Han ser især to steder, hvor kræftbehandlingen i fremtiden kan forbedres. Det ene sted er i det forebyggende arbejde, kampagner, oplysning og investering i folkesundheden, hvor flere danske organisationer allerede gør et godt stykke arbejde og rykker store dele af befolkningen væk fra tobak og alkohol og mod en sundere kost og livsstil.
- Screeninger kommer til at spille en stor rolle også, og vi skal blive endnu bedre til at sende de rigtige mennesker - og flere af dem videre i systemet, også selvom deres symptomer ikke er alarmerende, men blot mulige kræftsymptomer, siger Morten Høyer.
Det nyeste screeningsprogram kigger på tarmene i bestemte aldersgrupper.
- Der er ramaskrig på sygehusene over de mange kikkertundersøgelser og deraf følgende flere operationer, men det viser jo netop, at screeningen har en effekt, for denne kræfttype skal opdages tidligt, inden den når at sprede sig til andre steder i kroppen, forklarer Hans H. Storm.
Han tør dog ikke spå om, hvorvidt øget folkesundhed og screening er nok til at opnå Socialdemokraternes målsætning.
- At vurdere hvor realistisk målet er, vil være som at forudse vejret i fem år, men tidlig diagnose og det skift vi ser i rygning og alkoholvaner hos særligt yngre mennesker vil være med til at få flere igennem et succesfuldt kræftforløb. Det er bare ikke noget, der kan måles på en enkelt valgperiode, men noget der skal observeres over 10 til 15 år, understreger Storm.
I alt vil Socialdemokraterne investere 6,5 milliarder kroner til hele sundhedsområdet, hvis Helle Thorning-Schmidt får en tur mere i statsministerstolen.
ritzau/FOKUS