USA står i, hvad man kan kalde det mellemøstlige mudder. Helt op til halsen. Irak-krigen er vores generations Vietnam-krig. Og det ser ikke ud til, at det kaos, USA og de øvrige besættelsesmagter har skabt i Irak, vil få en ende i den nærmeste fremtid.
Også i Libanon gør den amerikanske indflydelse sig gældende. Nemlig ved at forøge den politiske krise i landet i form af støtte til den ene part i det politiske spil. Og ikke mindst i Palæstina har den amerikanske politik fejlet. Stort og totalt. Palæstinenserne er overladt til sig selv med en besættelse, man selv efter 40 år ikke kan se ende på. Tværtimod. Flere bosættelser og mere had mellem palæstinenserne og israelerne. Besættelse avler had og desperation. Vold avler vold. Men hverken amerikanerne eller israelerne har tilsyneladende forstået dette.
Jihad mod alt og alle
Resultatet for befolkningerne i Mellemøsten er en radikalisering i hele det mellemøstlige område. Fra Irak til Libanon og Palæstina. Men også i de øvrige lande i Mellemøsten har samfundene mærket en øget radikalisering. Mindre militante grupper skyder op fra ruinerne af USA s og Vestens fejlslagne politik. Grupper, der vel at mærke i højere grad bekender sig til en al-Qaeda-lignende ideologi. De tror på én ting; Jihad mod alt og alle for at løse områdets politiske og sociale problemer.
I den seneste tid har vi set volden eskalere i Palæstina. Såvel internt som i forhold til konflikten med Israel. Desperation forårsaget af besættelsen og senest af verdenssamfundets økonomiske kvælertag, som ikke levner meget plads til forsoning.
Også i de sidste par dage har vi været vidner til kampe i den nordlige del af Libanon. Her kæmper den uerfarne, men talstærke, libanesiske hær mod en lille gruppe veltrænede fanatikere. Voldsomme kampe, der også her hovedsageligt går ud over sagesløse civile.
Hvad Irak angår, ja så er det et kapitel for sig.
Det amerikanske projekt om Det nye Mellemøsten , der gik ud på at indføre demokrati - med våbenmagt - er slået fejl. Med fatale konsekvenser.
Krig og anarki
Hvordan kan man reklamere for demokrati, når det eneste, man skaber, er krig og anarki. Eller er det en bevidst strategi for at vildlede befolkningerne og verdenssamfundet? Kravet bør lyde fra hele verden: Overlad ikke Mellemøsten til USA. Og Europa bør snarest træde i karakter. Ikke mindst må de såkaldte demokratiprojekter skrottes. Herunder vores eget danske Det Arabiske Initiativ .
Løsningen er snarere konfliktløsning først. Først herefter kan en demokratiseringsproces sættes i gang.