Han stikker hånden i lommen og trækker et visitkort op ad pungen.

»Jeg ved godt, at nogle kalder mig street runner eller street walker, men jeg har boet i engelsksprogede lande, så det er jeg ikke så tilfreds med. Street walker er slang for en gadeprostitueret, og en street runner er en fattig sort fyr med højt hår, der bruger sin tid på at gejle sin bil. Det første er noget værre end det sidste, så nu da de havde trykt mit kort, kunne jeg godt acceptere, at der også står street runner,« griner Jørgen Elmegaard, der selv kalder sig elevcoach.

Det har han gjort siden oktober, hvor han på opfordring fra uddannelseschefen på Aarhus tekniske Skole, Ib Kronborg, skiftede sin underviserkasket ud med sin nye rolle som elevcoach.

Mod på forandring

Aarhus tekniske Skole har i en årrække kæmpet med stort frafald blandt eleverne, og inspireret af en lignende ordning i Sønderborg blev Jørgen Elmegaard bedt om at være med i et forsøg.

»Ib Kronborg spurgte, om jeg havde modet på at forsøge at ændre tingenes tilstand, og det har jeg. Jeg har nu fået frie hænder i to år til at bygge en ordning op, så vi holder på de her elever. Jeg har kun én opgave, og det er at mindske frafaldet. Det er en stor opgave, men den er vigtig,« siger Jørgen Elmegaard, der dermed har lagt truckførerkurser og svejseapparater til side og i stedet cirkulerer rundt på gangene på Aarhus tekniske Skoles lokaler på Hasselager Allé.

Her forsøger han at skabe en kontakt til eleverne, som rækker ud over den, de andre lærere har. Og det behøver ikke at foregå i skolens åbningstid.

»Vi har en knægt, der ikke dukkede op. Jeg forsøgte at ringe og skrive til ham, og vi sendte også breve. Han besvarede heller ikke sms-beskeder, så jeg tog ud til ham en fredag aften og ringede på døren. Han så noget overrasket ud, da han stod der i døren med smart skjorte og lækkert hår og troede, at det var hans ven, der skulle med i byen. Men han sagde ja, da jeg bød mig selv på en øl. Så fik vi en lang snak, og han kom i skole mandag morgen. Det er anderledes og det kræver tid og kræfter, men det virker,« siger Jørgen Elmegaard.

Netop den direkte stil er ifølge uddannelseschef Ib Kronborg Jørgen Elme-gaards største force.

»Jørgen er en ildsjæl, der er enormt god til at snakke med de unge, og de kan mærke, at han interesserer sig for dem. Jørgen får de unge med på at lave aftaler, og aftaler er alfa og omega. Det er langt sværere at svigte en person end en institution, og derfor er han en vigtig person på skolen,« siger Ib Kronborg.

For Jørgen Elmegaard er det ikke nok at komme i kontakt med de unge – det handler om at holde fast.

»Min filosofi er at bygge en ramme op omkring de unge, og den ramme har fire hjørner: Familien, arbejdspladsen, kontaktlæreren og mig. Der skal altid være et sted at gå hen, og der er gensidige forpligtelser i forhold til alle fire hjørner. Hvis et af hjørnerne knirker, betyder det nemlig tit, at tingene er ved at skride,« siger Jørgen Elmegaard og forklarer, at elevernes problemer ofte skyldes forhold, de selv kan have svært ved at løse.

Det er ikke synd for dem

»Jeg havde en gut, der konstant kom for sent, og det er ikke holdbart. Det viste sig, at han boede med sine søskende og sin far, der havde dårligt hjerte og derfor var sengeliggende. Derfor skulle drengen vække sine søskende, give dem tøj på og sørge for mad, inden han fulgte dem i skole. Det var en situation, han ikke selv kunne løse, og der gik jeg ind og tog en snak med faderen for at få ham til at tage lidt ansvar. Det kan lyde banalt, men der var jo aldrig nogen, der havde spurgt drengen, hvorfor han gjorde, som han gjorde,« siger Jørgen Elmegaard, der understreger, at det ikke handler om, at det er »synd« for de unge.

»Det handler grundlæggende om respekt og tillid. Vi er ikke blødsødne, og nogle af dem kan ikke reddes.

Men de, der kan, skal have den tillid, de fortjener, og tillid kan sagtens være, at man går hårdt til dem. Jeg tager indimellem temmelig hårdt fat i kravetøjet rent verbalt, fordi det kan være med til at vise, at jeg rent faktisk bekymrer mig om dem,« siger Jørgen Elmegaard, der griner, når talen falder på det ugentlige antal arbejdstimer.

Julehilsner

»Det kan vist ikke betale sig at tælle, men det er o.k. Jeg ved, det kan lyde som en kliché, men jeg får ufatteligt meget igen fra de unge. Jeg fik så mange sms-beskeder og hilsener på min telefonsvarer til jul, at det næsten var rørende. Det viser, at jeg rammer noget i de unge. Og det rammer noget i mig,« siger Jørgen Elmegaard.