Hun skulle kun bruge en enkelt weekend til at finde svaret. Det blev et ja.

»Det er jo mine gamle hjertebørn, jeg kommer tilbage til. Så det tændte jeg på med det samme,« forklarer Lillian Vaaben, der har taget imod tilbuddet om være formand for Rådet for Socialt Udsatte, som Odense Kommune som den første opretter en lokal afdeling af.

Hun er 62 år, uddannet socialrådgiver og har været pensionist siden årsskiftet, hvor hun var med til at lukke Fyns Amt. Her har hun siden 1985 beskæftiget sig med børn og unge, med hjemløse, krisecentre for voldsramte kvinder og stofmisbrugere.

»Dybest set er de dejlige og spændende mennesker, men den side bliver ikke så tit beskrevet i offentligheden. Livet har ikke været godt ved dem, men de har hver især deres egne overlevelsesstrategier. Det fascinerer mig,« fortæller Lillian Vaaben.

En stemme til de udsatte

»Og så synes jeg, det er spændende og udfordrende at få en anden rolle end som driftsansvarlig i Fyns Amt. Nu skal jeg være med til at sætte fokus på problemerne og være sparringspartner for byrådet og rådmand Erik Simonsen,« siger hun.

For det er det, Rådet for Socialt Udsatte i Odense skal. Give gode råd til politikerne og give en stemme til byens narkomaner, hjemløse, prostituerede og andre socialt udsatte.

»Det er en gruppe mennesker, der ikke selv kommer til orde. Så jeg håber, vi i rådet kan give dem en status i den politiske bevidsthed som alle andre sociale grupper,« forklarer formanden, der dog understreger, at rådet ikke har beføjelser til at gennemføre nye tiltag: »Men jeg tror på vores gennemslagskraft over for politikerne.«

Og den er der god brug for. Der er nemlig nok at tage fat på, mener Lillian Vaaben.

Komplekse problemer

»Udsatte mennesker er ja, udsatte. Så der er altid brug for en indsats. For eksempel håber jeg, at rådet kan inspirere til at tænke mere helhedsorienteret, så man skruer hjælpen sammen, så der ikke er nogen, der falder mellem to stole,« siger hun.

Blandt andet med tanke på byens hjemløse, der ofte har meget andet at kæmpe med end manglen på en hoveddør at lukke bag sig: Psykisk sygdom, stoffer og alkohol.

Desuden håber Lillian Vaaben, at rådet kan bidrage til at dokumentere for eksempel antallet af socialt udsatte i byen, ligesom hun også satser på at arbejde forebyggende med byens unge.

Men først skal de øvrige medlemmer af rådet findes. Blandt udsatteområdets frivillige organisationer, brugere af for eksempel varmestuer og forsorgshjem og andre enkeltpersoner med en særlig indsigt i miljøet.

Det samlede råd på 10-12 personer præsenteres til september.