Der var bestemt ingen, der gik sultne hjem, da en række topledere fra Østafrika skiltes efter et to-dages topmøde i Nairobi om langsigtede løsninger på deres regions sultproblemer.
Tonen i talerne var, rapporterer Reuters, at regionens problemer hovedsagelig er vestens skyld. Samtidig dukker rapporter op om korruption og misbrug af nødhjælpen blandt de over 13 millioner sultlidende i regionen.
Topmødet
Ingen forventer, at lederne af Kenya (værten), Somalia, Etiopien, Tanzania og Syd Sudan sammen med internationale pinger og en væld af donorer, bliver spist af med brødkrummer. Det blev de heller ikke.
Dog var kontrasten af beværtningen og talerne ved topmødet så stor, at Reuters bureau fandt det nødvendigt at omtale det.
Topmødet kom efter en afrikansk donorkonference i Etiopien for få dage siden, hvor Den Afrikanske Union donerede langt de fleste penge og de enkelte lande tilsammen $500 millioner. Der mangler mange penge, før sultkatastrofen kan løses.
Fingre peget
Statsledere gentog ved topmødet, at tørkekrisen er de ringe landes skyld, fordi de ikke gør nok ved klimaforandringerne, ikke har sendt tropper til at stoppe blodbadet i Somalia og slet ikke nok penge.
Tanzanias præsident Jakaya Kikwete beklagede, at de holder mange møder, men ting først sker, når TV-kameraer opfanger sultende småbørn.
”Uheldigvis synes en løsning ude af syne, fordi de, der er ansvarlige for klimaproblemerne, ikke er parate til at gøre, hvad der kræves af dem,” sagde han. Præsidenten sagde også, at ”det internationale samfund er forpligtede til at udføre sin historieske rolle med at hjælpe de fattige lande, når vi nu ikke kan selv.”
[pagebreak]Gode ideer
De forskellige lande kom med planer for at løse sultproblemerne, der generelt er værst blandt nomader og hyrdefolk i tørre egne af regionen. Kenyas plan var at oprette en stribe nye institutioner.
Det ville koste over 14 milliarder kroner over 10 år. Donorer skulle blot lægge pengene i Kenyas tørkefond i stedet for at give dem til internationale organisationer. Så villa man spare på omkostningerne.
Reuters beretter, at ingen talte om den massive korruption, der er konstateret i den nuværende fond.
For få uger siden slap en skandale ud, hvor flere medlemmer af parlamentet havde hærget nødhjælpsfonden for at kunne betale deres private skatter. Sidste år ophørte Verdensbankens betaling til en tørkefond, fordi over 20 millioner kroner var forsvundet i lommerne på korrupte ledere.
Kenyanske borgere har indsamlet ca. 42 millioner kroner til deres sultende medmennesker. Udenrigsminister Moses Wetagula roste dem. Efter en midlertidig suspension på grund af problemer med forsvundne 70 millioner kroner i et projekt i Japan, er han tilbage i stolen.
Ude i tørkeområderne
Der er så megen korruption i forbindelse med fødevarehjælpen til Somalia, at regeringen efter sigende har besluttet at fyre alle 16 distriktledere i hovedstaden Mogadishu på grund af tyveri af fødevarehjælp og manglende sikkerhed.
Distriktlederne er klanfolk med status og nyhedsbureauet IPS fortæller, at det slet ikke er sikkert, at den svage overgangsregering har magt til at komme af med dem. Nogle af dem er svært bevæbnede krigsherrer.
Nye undersøgelser fortæller om optøjer og drab i lejre i forbindelse med distribution af mad i nødhjælpscentrer. Nu tales der i regeringen om at oprette en særlig politistyrke til at kontrollere forholdene. Hvornår den kunne fungere vides ikke.
En ledende somalisk politiker, Ali Mahmoud Nur, siger at tyveri af fødevarehjælp er vidt udbredt. Han siger, at offentligt ansatte i myndighederne er involveret i tyverierne.
Omkring 100.000 tørkeflygtninge er kommet til Mogadishu i år. Der er rapporter om uro, som udstationerede soldater ikke kan holde nede. Bander beskyldes for at angribe og stjæle fødevarerforsendelser. I en regeringslejr blev 10 dræbt den 5. august, da soldater vill plyndre et lager.
I nogle tilfælde, skriver IPS News, holder bander flygtninge fanget i uofficielle lejre for at forhindre, at de tager andre steder hen. Hvis de forsvinder, kommer der ingen forsyninger at stjæle og sælge på markedet. Maden går til lejrledelsen og ikke direkte til de sultne.