I de forgangne tre måneder er 29.000 børn under fem døde i det sydlige Somalias tørkehelvede, viser en ny officiel amerikansk opgørelse. Titusinder andre er bukket under for nøden.
Nødhjælpen er kommet sent i gang, selv om verdenssamfundet blev advaret allerede i november sidste år.
I sidste uge erklærede FN yderligere tre regioner i landet for sultzoner med ekstreme behov for hjælp for befolkningen. Knap halvdelen af befolkningen på ca. 7,5 millioner har brug for hjælp. En fjerdel af somalierne er nu fordrevet fra deres hjemegn.
Tørken strækker sig ind i Kenya, Eritrea og Etiopien og påvirker i alt 11 millioner mennesker.
Vi var advarede
Det er den værste tørke i 60 år og der var advarsler om, hvad der stod for. Efter hungernøden i 1985 i Etiopien etablerede de amerikanerne et varslingssystem, der skulle forhindre den slags i at ske igen.
Siden november 2010 har dette network, kendt som Famine Early Warning Systems Network (FEWS), peget på Somalia og Afrikas Horn som et problem under opbygning. Alligevel blev hungernød ikke erklæret før juli 2011.
Der har ikke været hungernød i Afrika i 25 år, omend der har været behov for fødevarehjælp en del steder.
En erklæring om officiel hungersnød bygger på, hvor mange mennesker er ved at dø på et givent tidspunkt.
Den sker når 30 procent af alle børn er underernærede, en femtedel af befolkningen står uden mad og dødsfald når op på to voksne ud af 10.000 og fire børn ud af 10.000 – om dagen
I dele af Somalia er tallene solidt over tærsklen.
[pagebreak]Særlige problemer
De årlange konflikter i Somalia gør nødhjælpsarbejdet nærmest umuligt visse steder. FN fødevareprogram, WFP, har haft vanskeligheder med at finde ud til de værst ramte områder. I disse dage indledes nye forsøg fra luften.
Den islamitiske bevægelse al-Shabab er det bestemt ikke lettere at bringe hjælp frem. Den stærkt bevægnede gruppe kontrollerer store dele af landet og forhindrer nødhjælp i at komme frem.
Udover overfald på nødhjælp søger gruppen af forhindre flygtninge at komme frem til lejre, hvor de kan få hjælp. Faktisk benægter al-Shabab, at der er nogen som helst krise. At det ikke helt lykkes for dem skyldes det overvældende antal flygtninge.
I mange tilfælde berettes der om al-Shabab grupper, der stopper flygtninge og dræber mændene. De store drenge tages med for at blive børnesoldater. Nogle går med frivilligt, fordi de bliver lovet penge, mad og mobiltelefoner.
Vanskeligt med overblik
Gruppen al-Shabab er ikke en entydig hær. Der rapporteres både om overgreb på nødhjælp, regiøse grunde til at stoppe nødhjælp og om grupper, der tillader hjælpen at komme igennem og selv beder om bistand.
Tørken rammer også Etiopien, Eritrea og Kenya. Etiopien vil have svært ved at anerkende, at landet er i vanskeligheder. Det er politisk pinligt at måtte indrømme, at hungernød kan opstå igen efter den grusomme lektie i 1985.
Eritrea menes at have alvorlige problemer med mad og ernæring, men adviser fremmed hjælp og taler ikke om det. Kenya holder sig også tilbage, men giver et dagligt måltid til skolebørn i ramte regioner.
Et af problemerne for de værst ramte er, at de er fra det urohærgede Somalia og samtidig etniske somaliere, muslimer og mange er nomadiske hyrder. Den er der ikke mange stemmer i ved valg.
Men der er andre grunde end krigstilstand bag hungerkatastrofen. Befolkningstilvæksten er meget høj, de fleste piger kommer ikke i skole og får tidligt børn, uddannelse mangler, ørken breder sig på grund af brug af trækul til madlavning, ingen investeringer i landet og manglende offentlig administration.
Som ved hungernøden i 1985 skulle der TV-dækning af krisen med sultne småbørn til, før donorlande virkelig begyndte at vågne op.
[pagebreak]Budgettet
FN anslår, at der skal indsamles ca. 10 milliarder kroner for at hjælpe befolkningen i løbet af det kommende år. Officielt dansk nødhjælp gav fredag yderligere 30 millioner kroner til FNs og danske organisationers arbejde i regionen.
Selv om FN lyttede til advarslerne og tog de begyndende forholdsregler kom der ingen opfordringer til massiv hjælp før juli, skriver the Economist. Siden har hjælpen været uregelmæssig. Brasilien har lovet mere hjælp end både Tyskland og Frankrig – tilsammen. Italien har ikke tilbudt en eneste lira.
På nuværende tidspunkt er halvdelen af de nødvendige midler for at holde hungernøden stangen på Afrikas Horn indsamlet eller lovet. Sagen er, at befolkningen skal have hjælp i lang tid, også efter regnen måske er kommet. Afgrøder tager tid at blive parate til høst.
Forventet antal døde
Selv om tørken i Østafrika anses for den værste i 60 år forventes ikke nær så mange dødsfald som i Etiopien i 1985, hvor en million mennesker kom af dage. Lige nu siger analyserne, at 5-10.000 vil dø af sult i august måned og måske 1-200.000 er i fare, afhængigt af hjælpen.
De mest pessimistiske forudsigelser fra Afrika-veteraner, offentliggjort af amerikanske CBS, taler om 800.000 døde børn.
Det handler ikke om tørkens alvor men om hjælpeorganisationernes langsigtede effektivitet og professionalisme. WFP, staten og private har i Etiopien uddelt både rationer og såsæd samt rådgivning om dyrkning af mad. Derfor er mange færre i det land påvirket af tørken lige nu.
Udover den menneskelige omkostning ved hungernød koster det økonomisk at hjælpe for sent. En opgørelse om hungernøden i det afrikanske land Niger, også i 1985, viste at en tidlig indsats kostede 40 kroner pr. menneske mens omkostningen blev 100 kroner mere, når den (som nu) kom for sent.