Mælkeprodukter står oftest bagerst i supermarkedet, fordi det tvinger de fleste forbrugere hele vejen igennem butikken. De fleste skal nemlig have mælk, smør og yoghurt. Derudover er det billigere i strøm at have køleskabe langs ydervægge end midt i et lokale. Og endelig er det nemmere logistisk, at medarbejderne i supermarkedet ikke skal slæbe og flytte tunge mælkeprodukter særligt langt fra der, hvor mælkeprodukterne ankommer.

Frugt og grønsager står oftest ved indgangen, fordi det giver forbrugerne et indtryk af, at her er varerne friske. Gennemgåender er dog, at det der står først, vil være det, som det pågældende supermarked prøver at profilere sig på.

Chips, øl og sodavand står oftest placeret i nærheden af hinanden, da forbrugerne som regel kan fristes til at købe det ene, hvis de køber det andet.

Varer som kan give stor fortjeneste, såsom slik, står ofte ved endereoler og ved kasse for at friste til impulskøb.

(Kilder: Mogens Bjerre, Copenhagen Business School og Michael Skou, Retail Institute Scandinavia).