"ARGH. Jeg er bare så vred!"
Lige netop den sætning har mange kvinder svært ved at sige. De har lært, at de kun må vise den pæne side.
Men uden vrede kan vi ikke sætte grænser og forsvare os selv. Det giver en pleaser-adfærd, der gør os sårbare over for stress.
Det siger privatpraktiserende stresskonsulent Lene Marie Jensen, der ofte behandler kvinder, der har vendt vreden indad i stedet for udad.
- Mange kvinder er vokset op med, at de ikke må vise vrede og vise sine behov. De har en idé om, at vrede er en forbudt følelse forbundet med skænderi og ubehag. Men undertrykt vrede er virkelig en stressfaktor. For den gør, at man kan ikke sige fra og påtager sig for mange opgaver. Det giver overbelastning, siger hun til Newspaq.
Lene Marie Jensen understreger, at vrede er en grundfølelse, som vi alle har. Den har til formål at give os det, vi gerne vil have og sætte grænser og definere os selv som individ.
- Hvis man tilbageholder vreden har man svært ved at sige nej. Det giver identitetsproblemer og betyder, at man langsomt begynder at koge indvendigt, siger hun.
Uforløst vrede kan snige sig passivt-aggressivt ud som brok, irritation, misundelse, nag og destruktiv selvkritik. Man bliver et offer, fordi man ikke kan mærke sin egen kraft, forklarer Lene Marie Jensen.
- For nogle mennesker er det helt vildt godt at kanalisere vreden ud ved at skrige i en pude, ryste sig eller slå med en ketsjer. Men det er også vigtigt at være opmærksomt på, at der under enhver vrede er et behov, der ikke er blevet opfyldt, og arbejde med det behov, siger Lene Marie Jensen, der gerne lægger puder til, hvis en klient har brug for at råbe.
Det uopfyldte behov handler ofte om, at man ikke er blevet set, hørt eller respekteret som barn. Ved at gå ind i følelsen kan man opløse den.
- Ofte er vrede ikke blevet tilladt i en familiestruktur, hvor man er blevet domineret af en forælder, der selv har brugt vrede til at styre flokken. Drenge får oftere vreden ud gennem leg og slåskampe, mens piger holder på den, siger Lene Marie Jensen.
Lars-Henrik Schmidt er professor i filosofi og forfatter til bogen "Om vrede". Han mener, der er en vrede i os alle, som vi er nødt til at erkende.
- Det er godt, at vi har vrede som en social reaktionsform, når vores grænser bliver overtrådt. Vreden er en livskraft, som vil komme til udtryk på den ene eller anden måde, og ingen tvivl om at man kan blive syg af indestængt vrede, fordi man vender vreden mod sig selv, siger han til Newspaq.
Lars-Henrik Schmidt mener, at vi alle må lære at udtrykke vores vrede uden at krænke andre.
- Det kan være at råbe i en tunnel, gå til kampsport eller lave ekspressionistisk kunst, der er bevidst mangel på skønhed. Det er vigtig at tage ansvaret for sin vrede, for vrede uden mål er ren aggression, som når man f.eks. giver fingeren i trafikken, alene fordi man ønsker at give den anden en dårlig dag, siger han.
Fakta:
Mange har svært ved at udtrykke vrede - det gælder især kvinder.
Indebrændt vrede kan føre til irritation, brok, selvkritik, identitetsproblemer og i værste tilfælde stress og anden sygdom.
Alle har en vrede i sig, som det er vigtigt at anerkende.
Man kan komme af med vrede eksempelvis gennem kunst, kampsport, at skrige i en pude eller slå med en ketsjer.
Newspaq