Folk, jeg møder, har i den senere tid ofte med begejstring kommenteret tv-spottet om depression, der lige nu sendes, og som PsykiatriFonden står bag. Ja, jeg tør næsten sige, at mange mennesker hungrer efter mere viden om den udbredte – og stadigvæk tabuiserede – sygdom, som depression er.
Vi ved, at der til enhver tid er op mod 200.000 mennesker i Danmark, som er ramt af en depression. De fleste af os kender én, der er eller har været depressionsramt. Og mange af os har selv haft en depression – eller oplever måske én lige nu.
Alligevel, udbredelsen til trods, må vi desværre konstatere, at sygdommen depression og behandlingen heraf stadig er omgærdet af mange myter, uvidenhed og tabu. Vi kan og skal ganske enkelt gøre det bedre.
To udfordringer
Umiddelbart står vi over for to store udfordringer: Patienterne bør blive bedre til – blandt andet via hjælp fra familie og venner – at søge hjælp langt tidligere i sygdomsforløbet, end tilfældet ofte er i dag. Og lægerne bør i højere grad benytte sig af de måleredskaber, der eksisterer i forbindelse med diagnosticering af depressioner.
Tidlig kontakt til lægen, den korrekte diagnosticering og den deraf følgende rette behandling i form af samtaler og medicin – hvis dette er nødvendigt – er den absolut bedste hjælp til mennesker ramt af depression.
Desværre vurderer Sundhedsstyrelsen i rapporten Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse fra september sidste år, at under halvdelen af de patienter, som i dag får stillet diagnosen depression i en almen praksis, får den korrekte medicin – i tilstrækkelige doser og med tilstrækkelig varighed. Det er alvorligt. Det betyder, at mange patienter udvikler en ny depression eller er syge for længe.
Det går den rigtige vej
Depression er en sygdom. Og depression skal behandles, vurderes og måles som andre sygdomme.
Selvom mange læger i dag benytter sig af skalaer til måling af depression, bør vi arbejde endnu mere for, at måling bliver rutine i forbindelse med enhver behandling af sygdommen. Og måleredskaberne er tilgængelige.
I april 2003 fik lægerne bedre mulighed for at bruge konkrete mål og skalaer til diagnosticering og vurdering af depressionsgrad, idet de blev indført i lægernes overenskomst. I perioden 2003 – 2004 forekom der således 34.070 konsultationer, hvor læger benyttede en sådan skala. Og brugen af skalaer er i vækst. Det går den rigtige vej.
Men når vi ved, at op imod 200.000 danskere til enhver tid har en depression, bør skalaerne i højere grad bliver anvendt – og anvendt flere gange i et sygdomsforløb. En gentagen måling kan afklare, hvordan behandlingen skrider frem – om behandlingen skal intensiveres eller ændres.
Der er fokus på måling i rigtig mange konsultationer i dag. PsykiatriFonden opfordrer med sin kampagne endnu flere læger til at bruge måleredskaberne og patienterne til at opsøge deres læge i tide.