Efter en sommer med for og imod besluttede anfører Christian Poulsen mandag, at tiden er kommet til at stoppe på landsholdet som 32-årig.

Konklusionen er ikke overraskende efter længere tid som bænkevarmer.

- Min beslutning skyldes ikke manglende ambitioner efter 10 år som landsholdsspiller. Men der er kommet yngre spillere til, som står foran mig, og dermed er min betydning for holdet ikke længere den samme, siger Christian Poulsen til dbu.dk.

Landstræner Morten Olsen kalder stoppet en logisk beslutning. Men logisk var det ikke, at Christian Poulsen blev ved med at være anfører, selvom han i lang tid blot var reserve for William Kvist og Niki Zimling på den centrale midtbane.

En mand med 92 landskampe på cv'et har fortjent bedre end at slutte landsholdskarrieren som bænket anfører. På den anden side, så gav han selv ikke afkald på anførerbindet.

Christian Poulsen skal som landsholdsspiller huskes for meget godt, men også for ondt.

Det gode først: Christian Poulsen var en stor kriger på midtbanen, der altid gav sig 100 procent for holdet.

Derfor var han med til fire slutrunder, og derfor blev han udpeget som anfører, da Jon Dahl Tomasson stoppede i 2010.

Udenfor er han en stille person. Altid venlig og klar til at svare på spørgsmål fra journalister - selv de kritiske.

På banen var han til gengæld ikke stille. Her gik han forrest og råbte op, så landsholdskammeraterne var skarpe og vidste, hvad der skulle gøres. Både til kamp og til træning.

Christian Poulsen var også en hård hund. Et uforglemmeligt øjeblik på landsholdet indtraf 2. juni 2007, da han til sidst i VM-kvalifikationskampen i Parken mod Sverige sendte et knytnæveslag i maven på svenskeren Marcus Rosenberg.

Straffespark til Sverige, rødt kort til Christian Poulsen og begyndelsen på en skandale, da en dansk tilskuer som konsekvens af episoden løb ind på banen og slog ud efter kampens dommer.

Efterfølgende måtte Christian Poulsen offentligt undskylde sin handling i kampen, som Danmark endte med at tabe 0-3 på skrivebordet.

Under EM-slutrunden i 2004 havde Christian Poulsen også irriteret den italienske superstjerne Francesco Totti så meget med beskidte tricks, at italieneren sendte en spytklat af sted mod danskeren.

Det kostede Totti tre spilledages karantæne, og måske var det derfor, Christian Poulsen året efter kom op at toppes med Tottis landsmand Gennaro Gattuso under en Champions League-kamp mellem AC Milan og Poulsens Schalke 04.

Apropos Schalke 04 så var den tyske klub et af de steder, hvor Christian Poulsen opnåede størst succes i udlandet. Fra 2002 til 2006 spillede han i den tyske klub, inden han skiftede til spanske Sevilla og fik endnu mere succes.

Godt gået af en spiller, der i 2000 skiftede fra Holbæk til FC København og på kort tid blev en profil og dermed landsholdsaktuel.

I forhold til landsholdet gik det først galt i 2008 med skiftet til italienske Juventus, hvor han oftest var reserve. Helt galt gik det med skiftet til Liverpool to år senere. Her skulle han kæmpe for at komme på bænken.

Som konsekvens mistede Christian Poulsen sin stamplads hos Morten Olsen, der til sidst ikke kunne forsvare at satse på midtbanespilleren, når andre tydeligt var bedre.

Lykken på klubniveau fandt Christian Poulsen igen i franske Evian, som han tørnede ud for i sidste sæson på en etårig kontrakt. Gode præstationer i det franske fik ham tilbage i landsholdsvarmen efter en periode helt ude af Morten Olsen trup.

I øjeblikket er danskeren uden klub, men et fuldstændigt karrierestop er altså ikke sket endnu.

/ritzau/