Den sidste konservative skanse

Marc Perera Christensen overtog i februar den eneste konservative stol i byrådssalen. Ansvaret for at vende års hastig tilbagegang til en lysere fremtid for de konservative i Århus hviler nu på hans 27-årige skuldre

De seneste år har udviklet sig til en ubehagelig stoleleg for De Konservative i byrådssalen i Århus. Siden partiet i 1989 havde syv taburetter, er der blevet stadig færre steder at sidde, og i dag er der blot én stol tilbage. På den sidder en 27-årig studerende og bærer ansvaret for at få stoppet den konservative rutsjetur og få nogle flere C’er indført i byrådets bogstavskabale. Da veteranen Poul B. Skou trak sig tilbage i februar, var det nemlig førstesuppleanten og ungdomspolitikeren Marc Perera Christensen, der blev skubbet frem i allerforreste række. Og her har han det godt.»Jeg regner med at vende tilbagegang til fremgang. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om,« siger Marc Perera Christensen, uden at de mørke øjne flakker en millimeter.»Jeg har ikke noget problem med, at ansvaret hviler på mig. Da jeg var formand i Konservativ Ungdom i Stor-Århus, var vi ikke mange aktive, så jeg er vant til at trække et stort læs. Og selvom jeg står forrest, står jeg ikke alene. Jeg har en stærk partiorganisation bag mig,« siger Marc Perera Christensen, der er godt tilfreds med sine første 10 måneder i byrådet.

Et politisk dyr

Han får da også pæne skudsmål for indsatsen fra byrådskolleger og ikke mindst formanden for de konservative i Århus, Flemming Vennekilde. Formanden vedgår gerne, at han var en smule nervøs ved at lægge den konservative skæbne i hænderne på en så ung og i byrådssammenhæng uerfaren politiker, men i dag er han mere end tilfreds, ja faktisk stolt. På en skala fra ét til ti hiver han prompte et ellevetal frem til Marc.Han kalder ham et politisk dyr’, som trives i diskussionerne, og pladsen i byrådet har da også gennem mange år været et mål for Marc Perera Christensen.»Men det er gået stærkere, end jeg havde regnet med, og jeg føler da en vis ærefrygt over allerede at stå i en position, som jeg har drømt om længe,« siger han.

Startede i barndommen

Hans politiske livsbane blev udstukket i barndomshjemmet i Stavtrup. Forældrene kommer egentlig fra socialdemokratiske hjem, men er blevet klogere, som Marc siger, og da faderen var selvstændig erhvervsdrivende, kom hans vilkår og kamp mod et stift system til at sætte præg på snakken over middagsbordet. Ligesom storesøsteren meldte Marc sig som 18-årig ind i Konservativ Ungdom, og to år efter blev han formand for KU i Storårhus. I 2004 steg han igen i graderne og blev næstformand for ungdomsorganisationen på landsplan. Årene i den politiske rugekasse med utallige timers diskussion af politiske grundholdninger har givet ham en erfaring og en række konkrete redskaber, som han nu nyder godt af i byrådet. Blandt andet kaldes han fra flere sider byrådets bedste retoriker, og hans talegaver og evne til at levere en sammenhængende argumentation stiller ham stærkt i debatterne.

Tag ansvar

Når Marc Perera Christensen diskuterer politik, er der særligt ét ord, der som en rød tråd fletter hans værdier sammen: ansvarlighed. Han efterlyser, at folk i langt højere grad begynder at tage ansvar både for deres eget og andres liv.»På vej til det her interview kom jeg forbi en motorcyklist der var kørt galt. Det var uhyggeligt, hvor mange folk, der bare kørte forbi eller endda dyttede efter ham, fordi han lå i vejen. Folk tænker: ’Det er ikke mig, der er væltet eller har kørt ham ned, og så rager det ikke mig’,« siger Marc Perera Christensen.Når tanken om ansvarlighed omsættes til konservativ terminologi, får man det, som Marc Perera Christensen kalder »kontrakten mellem generationerne«. En tankegang, der gennemsyrer hans måde at tænke politik på.»Idéen er, at samfundet består af de døde, de levende og de endnu ikke fødte. Vi har kun lånt samfundet af de kommende generationer, og derfor er det nødvendigt, at vi afleverer et samfund, der er lige så godt og helst bedre end det, vi selv overtog,« forklarer han.

Lytter og lrer

Indtil videre har der været lidt langt mellem de markante konservative forslag i byrådssalen. De første 10 måneder har med Marc Perera Christensens egne ord været et »lytte- og lære-år«, men strategien for de kommende år er lagt, bedyrer han. En af de væsentlige udfordringer bliver at manøvrere partiet ud af storebror Venstres skygge, men det får ikke Marc til at gå i flæsket på frænderne i byrådet for at skærpe sin egen profil.»Venstre og Konservative har mange fælles holdninger, og der er ingen grund til at være uenige blot for at være uenige. Det tjener ikke noget formål at være i opposition til begge sider i byrådet,« mener Marc Perera Christensen, som i stedet satser på at gøre de konservative mere synlige på anden vis. Blandt andet vil borgerne i højere grad kunne opleve Marc og kolleger fra Folketinget gå på gaderne med flyers og konservative budskaber.»Det er et spørgsmål om kommunikation, og jeg tror, vi hidtil har haft et for indadvendt fokus i partiet. Der er ikke noget i vejen med de varer, vi har på hylderne. Vi skal bare blive bedre til at sælge dem. Og så er det jo godt, jeg er ved at uddanne mig til markedsføringsøkonom,« siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.