En hård kamp venter ved tirsdagens valg i USA om magten i USA's kongres.
Det er en kamp, der udspilles i skyggen af opgøret mellem demokraten Hillary Clinton og republikaneren Donald Trump om, hvem der i de næste fire år skal rykke ind i Det Hvide Hus og lede USA.
Det, som er på spil, er republikanernes greb om begge Kongressens kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus.
Skulle det ende med demokratiske sejre begge steder, kan der ventes mere moderat lovgivning, som vil blive sendt til den nye præsident til underskrift.
Præsident Barack Obama har de senere år stået over for et republikansk flertal i Kongressen, som har været fuldstændig afvisende over for samarbejde.
For at få flertallet i Senatet tilbage behøver demokraterne at få fem yderligere pladser end i dag i den 100 mand store forsamling.
For øjeblikket har republikanerne 54 senatorer mod demokraternes 46, heriblandt to uafhængige senatorer, som stemmer sammen med dem. Bernie Sanders er den ene af de to, og han opstillede i år som som demokrat i præsidentopgøret.
Det meste af efteråret har politiske eksperter spået, at demokraterne ville vinde mellem fire og syv pladser yderligere i Senatet.
Men Det Demokratiske Parti er bekymret. Ikke mindst efter at FBI's chef ni dage før valget fortalte Kongressen, at man på ny ville undersøge Clintons mail-korrespondance, mens hun var udenrigsminister.
Derfor ser et demokratisk flertal ikke længere ud til at kunne nås.
I Repræsentanternes Hus er det en endnu hårdere vej op ad bakke for Demokraterne.
Her er man nødt til at vinde yderligere 30 pladser for at få flertal. Det forekommer meget usandsynligt.
Nogle politiske eksperter mener, at det er sandsynligt, at partiet kan vinde op mod 20 pladser i Repræsentanternes Hus, som har 435 medlemmer.
/ritzau/Reuters