Arbejdsmarkedet er i kanonform. Og når folk kommer i job, får de normalt penge mellem hænderne, mod på livet og lyst til at gå på indkøb. Det giver igen andre noget at lave og skaber et opsving.
Lige nu er den forbindelse dog svær at finde, lyder det fra analytikere. Der kommer flere og flere i job - faktisk 100.000 siden 2013 - men privatforbruget er lavt, og forbrugertilliden kun lige over leverpostej.
- Når man kigger på de hårde fakta, så burde der være medvind på alle cykelstier for privatforbruget. Så det er overraskende, at det har fået en sløj start på året.
- Privatforbruget er vigtigt, for det står for over halvdelen af BNP. Hvis det bremser op, så er der ikke mange kilder til vækst tilbage. Eksporten falder, investeringerne er stagnerende, og vi har en stram finanspolitik, siger chefanalytiker hos Nykredit Tore Stramer.
En stor del af forklaringen på, at de flere job ikke giver mere forbrug og dermed kul under kedlerne, ligger i, hvem der får jobbene.
- Vi kan se, at en ganske stor del af fremgangen i beskæftigelsen bliver besat af udenlandsk arbejdskraft. Vores egen analyse viser, at op mod syv ud ad ti af de skabte job er blevet besat af udlændinge.
- De har formentlig ikke samme forbrugstilbøjelighed inden for landets grænser som danskere, siger Tore Stramer.
Han bakkes op af cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt. Begge mener samtidig, at danskerne generelt holder på pengene, fordi verden virker usikker.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser da også, at flere forventer, at arbejdsløsheden vil stige, og at forventningen til økonomien er blevet værre.
- Budgettet går fint op for langt de fleste danskere, og der burde ikke være store hindringer for mere privatforbrug. Så jeg tror, det er de store usikkerhedsmomenter som Brexit og flygtningestrømme, der giver forsigtighed, siger Niels Rønholt.
Samtidig mærker danskerne ifølge begge økonomer stadig efterdønningerne af den forbrugs- og boligfest, der udspillede op til finanskrisen. Her blev der optaget gæld i stor stil, og den skal nu betales af.
- Sammenlignet med for 20-30 år siden, er der muligvis heller ikke i dag samme behov for yderligere materiel fremgang. Vi har måske de fladskærme, vi skal have, og køkkenet blev skiftet op til krisen.
- Så det rammer ikke folk så hårdt at spare op og nedbringe deres gæld, siger Niels Rønholt.
/ritzau/