Danskerne får KOL og diabetes i stor stil: Nu skal alle reddere kunne behandle
Ambulanceassistenten Martin Ratje ville gerne være behandler med det samme, da han blev færdig. Det bliver muligt i fremtiden. (Foto: Foto: Privat)
Al personale i ambulancerne skal fremover kunne behandle patienter. Det sker blandt andet for at give bedre hjælp til de flere og flere danskere, som har sukkersyge.

I fremtiden skal al personale i landets ambulancer være i stand til at behandle patienter.

Leif var død i otte minutter

Det står klart nu, hvor de sidste sætninger i en ny uddannelsesordning inden for redder-uddannelsen skrives færdig. Forventningen er, at en omlægning af ambulancebehandler-uddannelsen træder i kraft allerede i januar 2019. Dermed kan man ikke længere uddanne sig som ambulanceassistent.

Tidligere har det nemlig været sådan, at en ambulance bemandes af minimum én ambulanceassistent og én ambulancebehandler. Ambulanceassistenter er dog primært uddannet til sikker at transportere patienter, ikke til at behandle dem. Derfor vil man nu fra starten af det nye år uddanne direkte til ambulancebehandlere i stedet.

Det betyder, at man i endnu højere grad kan starte behandlingen af patienter med det samme eller i ambulancen mod sygehuset.

KOL øger behovet for reddere

Behovet for ambulancebehandlere hænger ifølge Danske Regioner sammen med længere transporttider til hospitaler, da man er i gang med at centralisere behandling i supersygehuse og har lukket mindre sygehuse.

En anden og mere presserende årsag er en eksplosiv vækst i kroniske livstilssygdomme med flere følgesygdomme. Ifølge Danske Regioner er der i dag 180.000 danskere med lungesygdommen KOL, mens antallet af diabetikere er steget fra 121.000 til 227.000 på blot ti år - og i 2030 forventer man i følge Diabetesforeningen, at der i Danmark vil være 430.000 danskere med diabetes.

Ifølge afdelingsleder på Rybners tekniske skole i Esbjerg, Grethe Gad, strømliner omlægningen af redderuddannelsen den og fremtidssikrer den, da man forventer, at endnu flere behandlingsopgaver skal varetages i ambulancen.

- Omlægningen skal ses i et historisk perspektiv, hvor redderfaget, og dermed uddannelsen, har haft mange knopskydninger. Tidligere var en redders arbejde jo meget anderledes end i dag, hvor de fleste førhen både kørte ambulance, flyttede biler og åbnede døre. I dag er faget i høj grad specialiseret, og ambulancepersonalet spiller en mere direkte rolle i at behandle patienter, siger Grethe Gad til Avisen.dk.

Også præhospitalschef i Region Syddanmark Gitte Jørgensen forklarer, at ambulancen har ændret karakter over de senere år.

- Ambulancetjenesten har jo udviklet sig fra primært at handle om transport til at være et behandlingssted, hvor man både behandler og transportere. Det er jo vigtigt for at patienten, at man starter behandlingen med det samme, siger Gitte Jørgensen til Avisen.dk og peger dels på transporttid og multisyge danskere som årsagen:

- Når man skal transportere patienter længere, så skal de også behandles tidligere. Det siger sig selv. Men det er også et behov affødt af en mere generel udvikling, hvor man ser flere ældre og multisyge patienter. Det stiller større krav til personalet, som skal tage højde for flere ting og samspillet derimellem. Det kræver simpelthen en større indsigt, end den uddannelse man har som ambulanceassistent.

I øjeblikket er landets ambulancer bemandet af omkring 770 ambulanceassistenter og knap 1.600 ambulancebehandlere.

Alle er interesserede

Martin Ratje på 30 år er ambulanceassistent, og han lægger ikke skjul på, at hans drøm er at være med til at behandle patienter.

- Men jeg mangler jo de medicinske kompetencer, da jeg ikke er uddannet til at dosere medicin. Og så lærer man også nogle ting omkring fysiologi, som man ikke lærer som assistent, siger den unge assistent fra Aarhus.

Som det er nu, kan man dog ikke blive behandler med det samme. I stedet skal man arbejde 18 måneder som assistent, hvorefter man kan blive indstillet til efteruddannelsen af 25 dages varighed som ambulancebehandler af sin arbejdsgiver. Og det er et frustrationsmoment for Martin Ratje.

- Hvis vi har en rigtig dårlig patient, så kører jeg jo bare bilen, og der er det rigtig svært at gøre noget. Det er jo frustrerende på den måde, at jeg ikke kan aflaste min kollega, der står med hele ansvaret, siger han.

Det ændrer sig altså nu, selvom det ifølge 3F har været på ønskelisten siden 2012.

- Vi har ønsket det her siden 2012, simpelthen fordi vi har kunnet se, at der vil være behov for det. Spørgsmålet for os har været, hvordan vi fremtidssikrer vores medlemmer, så de kan møde kravene fra hospitalsvæsnet og borgerne om, hvordan man klarer de her mange kronikerer i fremtiden. Og der har vi ønsket, at uddannelsesniveauet i ambulancerne starter ved behandlerniveau, siger Jan Villadsen, gruppeformand for 3F Transport.

 

Han understreger over for Avisen.dk, at det dog ikke handler om at tage arbejdsopgaver fra hverken sygeplejesker eller læger, men derimod blot at give hele faget "et fagligt løft":

- Der er tale om et markant fagligt løft, der både vil styrke ambulancebehandlernes mulighed for kollegasparring, behandlingen af borgeren og den faglige identitet og stoltheden hos redderne.

Ifølge Gitte Jørgensen vil der være en overgansperiode på 8-10 år, før al personel i ambulancer som minimum vil være uddannede ambulancebehandlere. Dermed vil ambulanceassistenter, der ikke ønsker det ekstra ansvar have rigelig med tid til at finde en ny karriere. Uddannede Ambulanceassistenter vil kunne få merit på den nye uddannelse.

via Listen To News