Ingeniøren Claus vil være industritekniker: Jeg har skammet mig over ikke at have den praktiske erfaring
Ingeniøren Claus Pedersen har i flere år skammet sig over, at han ikke havde den praktiske erfaring fra et håndværksfag. Han betegner det som et svigt, at studievejederne per automatik sender unge med gode karakterer videre i gymnasiet. (Foto: Foto: Gitte Redder, Avisen.dk)
Efter mange år som ingeniør laver Claus Pedersen et meget utraditionelt karriereskifte. Han begynder på uddannelsen som industritekniker og har mødt masser af hovedrysten i omgangskredsen.

Elektrikere, der læser videre til ingeniører. Tømrere, der læser videre til bygningskonstruktører. Det er slet ikke usædvanligt, at håndværkere med et svendebrev bygger videre på deres uddannelser.

Nu må det være slut med uddannelses-snobberiet

Men det er ikke hverdag, at en 37-årig ingeniør begynder på et grundforløb for at blive industritekniker. Det er præcis, hvad Claus Pedersen gjorde i mandags, da han trådte ind på erhvervsskolen NEXT's afdeling på Tuborgvej i København. 

- Jeg har arbejdet som ingeniør i syv år, og her oplevede jeg, at mine dygtigste kolleger var dem, der først tog en håndværkeruddannelse, inden de begyndte på ingeniørhøjskolen, siger Claus Pedersen.

I mange år har han fortrudt, at han gik den lige vej fra folkeskolen over gymnasiet til ingeniørstudiet.

- I mit job har jeg faktisk skammet mig over ikke at have den praktiske erfaring, fastslår han. 

Min chance for at rette op på fejlen 

I slutningen af juni blev han fyret på grund af uenighed med ledelsen på sin arbejdsplads. 

- Jeg var ikke fleksibel nok i forhold til at acceptere det lag af mellemledere, der havde nogle meget abstrakte mål. Jeg var et talerør for en gruppe af mere praktisk orienterede kolleger fra produktionen, der var utilfredse med det store fedtlag af inkompetente mellemledere med akademiske uddannelser, siger han.

Uden boliglån og en stor familie at forsørge lagde han arm med ledelsen velvidende, at der var en risiko for afskedigelse. 

- Ledelsen i firmaet havde ikke den grundlæggende respekt for praktisk viden og værdien af den. Alt var akademiske og makroøkonomiske analyser. Så det var en lettelse at blive fyret,  og det åbnede muligheden for at tage en faglig uddannelse, fortæller Claus Pedersen. 

- Det var min chance for at rette op på den fejl, som jeg egentlig begik efter folkeskolen. Vi er faktisk blevet ret dårligt vejledt af vores studievejleder, da vi gik ud af folkeskolen. Fordi vi fik gode karakterer, blev vi slet ikke præsenteret for den mulighed at tage en erhvervsuddannelse, beretter han.

- Dengang blev det hele lidt beskrevet som en konkurrence, hvor taberne gik videre på en erhvervsskole og vinderne videre til gymnasiet, fastslår han. 

Vejledningen svigtede

Og Claus Pedersen er provokeret af, at vejledningen var så ensidig mod gymnasiet.

- Jeg synes faktisk, at det er et svigt, fordi mange af os ville have haft bedre af at komme på en erhvervsskole i stedet for at få en halvdårlig gymnasieuddannelse og så en masse år, hvor vi ikke kan klare os i et universitetssystem, fordi vi ikke har den akademiske tankegang, som det nu kræver.

Ville du have været en bedre ingeniør, hvis du var startet med at tage en erhvervsuddannelse først?

- Absolut! Jeg kan jo se, at mine dygtigste kolleger, var de ingeniører, der havde taget en  håndværksuddannelse først. Og de studiekammerater jeg havde på DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.), der havde en håndværkeruddannelse først, var mere motiverede og havde en kritisk sans i forhold til det, vi blev undervist i, siger han.

Claus Pedersen har selv mærket uddannelsessnobberiet, da han fortalte familie og venner, at han i nogle år dropper sin høje løn og ingeniørkarriere til fordel for tre og et halvt år i lære som industritekniker. 

- Der har været blandede reaktioner på mit karriereskifte. Min svigerfar var meget skuffet. Han er selv uddannet ingeniør og selv fået sin praktiske erfaring ved at være i produktionen og observere, og det mente han også, at jeg kunne, beretter han.

Generelt har ingeniør-omgangskredsen haft svært ved at forstå hans prioritering, pointerer han. 

Superhipt  

Men i den del af vennekredsen, hvor der er arkitekter og designere, var der skulderklap.

- En af mine venner sagde, at det var superhipt af mig. Men i de kunstner-kredse er det også kommet på mode at uddanne sig til møbelsnedker, og nogle har gjort en dyd ud af det, fordi de er arbejdsløse.

Nogle venner mener også, at det er spændende, at Claus Pedersen nu går på teknisk skole.

- Det er nok også, fordi det giver dem muligheden for at kende en håndværker, som de ellers ikke gør, fordi vi desværre er blevet så opdelte i vores samfund, beklager han. 

via Listen To News