Danskere ved dødszone: Tæt på 1000 meter fra Mount Everests top

Erfaren bjergbestiger kalder to danskeres ekspedition på Mount Everest som den "ultimative udfordring".
Den erfarne bjergbestiger Bo Belvedere Christensen kalder det for kronen på enhver bjergbestigers værk at nå toppen af Mount Everest uden kunstig ilt.
Den erfarne bjergbestiger Bo Belvedere Christensen kalder det for kronen på enhver bjergbestigers værk at nå toppen af Mount Everest uden kunstig ilt. Foto: Prakash Mathema/AFP

De to danskere Jakob Urth og Rasmus Kragh, der uden kunstig ilt nærmer sig Mount Everests top fra hver sin side, er i en afgørende fase af bjergbestigningen.

Lige nu er de begge i over 7700 meters højde. Dermed er de omkring 1000 højdemeter fra bjergets top, der ligger i 8848 meters højde.

I de højder vil de begive sig ind i den såkaldte dødszone, fortæller den erfarne bjergbestiger Bo Belvedere Christensen.

- Dødszonen er et begreb, som man bruger om den zone, hvorfra kroppens ressourcer kun går ned ad bakke.

- Det er individuelt, hvor den begynder. Jeg tror, min starter omkring 7500 meter, for mange mennesker starter den allerede omkring 5500 meter, siger han.

Det er genetisk bestemt, hvor godt man kan klare ekstreme højder. Men når man rammer dødszonen, handler det kun om at komme op så hurtigt som muligt.

- Fra det tidspunkt, du træder ind i dødszonen, går dine ressourcer kun ned. Selv om du kan spise og sove godt, er dine kræfter for nedadgående.

- Og i sidste ende vil du dø af det, hvis du bliver der i tilstrækkelig lang tid. Derfor kalder man det dødszonen, forklarer Bo Belvedere Christensen.

Han har selv været højt oppe på bjerget fire gange i forsøg på at nå til tops på samme måde som Jakob Urth og Rasmus Kragh, det vil sige uden brug af kunstig ilt.

Så højt oppe på Everest, som de to danskere befinder sig, er der kun en tredjedel ilt tilbage sammenlignet med havniveau. Det betyder, at alle kroppens processer går langsomt.

Mængden af ilt er så lille, at det er lige på kanten af, at man kan rejse sig op og tage rygsæk på. Også tankerne kan sløves, og det kan påvirke dømmekraften hos bjergbestigerne og gøre opstigningen endnu mere farlig.

Inden for de næste døgn vil det vise sig, om Jakob Urth og Rasmus Kragh når toppen, og dermed bliver de første danskere på toppen af verdens højeste bjerg uden kunstig ilt.

En bedrift, som kun omkring 200 andre personer i verden har præsteret.

Bo Belvedere Christensen har selv forsøgt at komme til tops uden ilt, men blev hver gang forhindret på grund af udefrakommende faktorer.

- Det er det ultimative. Du kan godt finde noget, der er sværere rent teknisk, men rent fysiologisk og udfordringsmæssigt er der ikke noget, der bliver større.

- Det må være kronen på enhver bjergbestigers værk, at man har kunnet gøre noget, der er så ultimativt tæt på grænsen af, hvad vi kan, siger han.

Selv om Bo Belvedere Christensen selv snart fylder 62 år, kan han også i høj grad sætte sig ind i de to danskeres ønske om at nå til tops uden kunstig ilt.

- Jeg er også overbevist om, at jeg skal prøve en gang til, lyder det fra den erfarne bjergbestiger.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.