Det kan være, at du som barn i 1980?erne fik en masse asbest i lungerne, mens du sad på klasselokalets stole i folkeskolen.
Det kan være, du har indåndet asbest, da du fik indlagt naturgas i kælderen, og det kan være, du indånder asbest, når du sidder i din have og kigger op på naboen, som reparerer sit tag.
Vi kan spekulere, alt det vi vil, men det eneste vi kan sige med sikkerhed er, at en lille gruppe danskere hvert år må lade livet på grund af asbest, som en ukendt kilde har sendt ind i kroppen, så de har fået lungehindekræft ? en dødelig sygdom, som hvert år rammer omkring 100 danskere
»Tre fjerdedele af de syge ved vi har arbejdet med asbest i 20-30 år af deres arbejdsliv. Men den sidste fjerdedel er mennesker som dig og mig, som synes, de ikke rigtigt har indhaleret asbest. Så kan man spekulere over, om de har fået den af folkeskoler med huller i loftet eller andet. Hvis du spørger mig, er svaret et stort, rungende måske,« siger Jesper Ravn, overlæge på lungekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, som behandler mange af patienterne.
Læge Henning Mørck har erfaring fra blandt andet arbejdsmedicinske klinikker, Arbejdstilsynet og 25 års arbejde med arbejdsmiljø. Han oplyser, at folk bliver syge af en stor mængde mikroskopiske asbestfibre, som enten er infhaleret på samme tid eller ophobet gennem livet.
Asbest findes i blandt andet eternittage, og de kan netop være en del af forklaringen, vurderer han.
»Næsten alle huse fra 1960?erne og 1970?erne har asbesttage, hvor overfladen ofte er forsvundet på grund af blandt andet syreregn. Der er eksempler på, at man lige ville spule taget rent for alger, og så ligger der hvidt støv i haven og over barnevognen. På den måde bliver det virkelig spredt,« fortæller Henning Mørck.
Hans bud bakkes op af Jens Jensen, formand for Dansk Asbestforening.
»Utroligt meget asbest bliver frigivet derfra. I dag er tagene i så dårlig stand, at de er klar til udskiftning. De er så møre, når vi tager eternitten ned, at tonsvis af asbest er slidt af. Det tror jeg er det værste problem,« vurderer Jens Jensen.
Formanden har praktisk erfaring fra sin egen virksomhed. Her oplever han, at problemet især ligger i énfamilieshuse, hvor uforsigtige håndværkere bringer det giftige støv frem fra væggene.
»Vi ser det mest, når små VVS-firmaer omlægger til fjernvarme hos fru Hansen. De skærer varmeisolationen op, og så er der asbest i hele huset. Så ringer fru Hansen til os, og så ser vi noget værre svineri. Vi ser det også hos dem, der får lavet tag-afrensninger af eternittage, hvor der havner mange asbestfibre på folks lofter,« fortæller Jens Jensen.
Endelig er asbest stadig en del af de gamle lofter i daginstitutioner, hospitaler, skoler og universiteter. De kan genkendes på store plader med en masse huller i.
Jens Jensen vurderer, at 10 procent af de giftige lofter, der vakte debat i 1980?erne, stadig ikke er blevet saneret i dag.
»Det er ikke ulovligt at have de sidste 10 procent, og der er ikke noget skadeligt, så længe du ikke piller i dem. Vi oplever dog stadig, at en uvidende elektriker kan finde på at bore, men det er heldigvis ikke så tit, at folk går rundt i det,« lyder det.
Lungehindekræft er så sjælden en sygdom, at der ikke er blevet forsket ordentligt i, hvordan den bliver helbredt, eller hvor vi får den fra i vores hverdag.
Kun tre procent af de syge overlever lungehindekræft i mere end fem år.
Asbest i vores dagligdag
Asbest er et bjergmineral, som er en naturlig del af stort set alle bygninger fra før 1987.
Man bruger fibrene som bindemiddel i mørtel, og blandt andet fordi det er brandhæmmende, findes det i vinylfliser, isoleringen af varmt- og koldtvandsrør, udluftningskanaler fra toiletter og emhætter, samt bremser i biler.
Forbudet mod asbest blev indført i 1972 og er siden blevet skærpet i 1980 og 1986. I dag må kun ganske få materialer indeholde asbest.
Asbest kan give blandt andet give lungekræft og lungehindekræft. Sygdommene opstår, fordi milliarder af lange, tynde, men mikroskopisk små fibre bliver indåndet og ophober sig i de fjerneste dele af lungerne. Fibrene skal være særligt små for at komme tilstrækkeligt langt ned i lungerne, og derfor er det ikke al asbest eller alt støv, som giver kræft.
Kilder: Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut, Dansk Asbestforening og Arbejdstilsynet.