En belgisk, græsk, britisk eller anden EU-borger, der har fået bank eller føler sig chikaneret af en voldelig ekskæreste, kan fremover nøjes med at få polititilhold mod sin plageånd i ét EU-land for at være beskyttet i hele unionen.

Det kommer bare ikke til at gælde for Danmark.

Det er konsekvensen af en beslutning, EU-landenes justits- og indenrigsministre har godkendt fredag i Bruxelles.

På grund af det danske forbehold for EU's retlige samarbejde kommer samarbejdet ikke til at omfatte polititilhold udstedt i Danmark, ligesom de danske myndigheder heller ikke automatisk kan anerkende tilhold, der er udstedt i andre EU-lande.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har tidligere beskrevet situationen omkring det nye samarbejde som "endnu et eksempel på, hvor absurd det er", at Danmark ikke er med i retssamarbejdet.

Alligevel har regeringen i den aktuelle sag valgt ikke at presse på for at prøve at få en særaftale, som Danmark tidligere har fået for fire af de seks sager, hvor tidligere regeringer har gjort forsøget.

Den nye gensidige beskyttelse kommer til at fungere i samtlige de øvrige 26 EU-lande. Den skal ikke kun beskytte voldsramte kvinder, men er en generel mulighed for gensidig anerkendelse af polititilhold i civilsager.

I praksis skal det ske ved, at man hos myndighederne i det land, hvor tilholdet er udstedt, kan få et certifikat, der indeholder alle relevante oplysninger om for eksempel forbud mod, at en plageånd nærmer sig ens hjem, ringer eller sender breve.

Det gælder alle former for beskyttelsesforanstaltninger, der er udstedt for at beskytte en persons liv, fysiske og psykiske velbefindende, personlige frihed, sikkerhed eller seksuelle integritet.

Det nye system for gensidig anerkendelse af polititilhold mangler stadig at blive formelt godkendt i EU-Parlamentet. Men det ser ud til at falde på plads, så det kan træde i kraft 11. januar 2015.

/ritzau/