"I dag sprænger en bombe på Nørreport Station". Sådan kan en bombetrussel meget vel lyde.

Kort efter Osama bin Ladens død blev København ramt af en række bombetrusler per email.

Men danskerne skal ikke frygte, at terrorister vil få held til at sprede død og ødelæggelse. Der er nemlig langt fra at puste sig op og true med bomber og til at leve truslen ud.

"Det er jo en ganske naturlig reaktion på, at efter der er sket sådan noget, er der altid nogen, som ønsker at lave rav i gaden. Dem, der går ud med trusler er som regel ikke dem, der gennemfører, det de truer med," siger tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, til Newspaq.

Selvom Danmark er i terroristers søgelys i kølvandet på de berømte Muhammad-tegninger og krigen i Afghanistan, så vil Osama bin Ladens død ikke betyde, at terrorister nu valfarter til landet.

"Problemet for Al-Qaeda er, at de har så at sige ingen operativ kapacitet. De har ingen til at gennemføre veltilrettelagte og planlagte terrorangreb. Det kræver kapacitet, som de ikke har, og derfor appellerer de til ubefæstede unge sjæle. Jeg mener ikke, at Danmark skal frygte terrorangreb, for beredskabet er meget fint," vurderer Hans Jørgen Bonnichsen.

Han mener, at de få mennesker, der på egen hånd forsøger at gennemføre terror ofte er amatører af værste skuffe.

At trusler om bombedød ofte bliver ved truslerne, kender man godt til i bombeenheden under Kriminalteknisk Center i Rigspolitiet.

"Min vurdering er, at 90 procent af det, vi kommer ud til, ikke er noget. Vi tager naturligvis bombetrusler meget seriøst, for det skal kun gå galt en gang, men trusler forbliver ofte ved at være trusler," forklarer kriminaltekniker med speciale i sprængstoffer, Kim Lindholt, til Newspaq.

Han understreger, at hans vurdering er generel og ikke er forbundet til den nuværende situation efter Osama bin Ladens død.

Mange gange rykker politiet ikke med ammunitionsrydningstjenesten fra Forsvaret ud. Det sker for eksempel ikke, hvis en ældre person dør, og der findes en gammel granat i vedkommendes hjem, eller hvis noget har garagen fyldt med fyrværkeri.

Nogle går dog længere end bare til en bombetrussel i indbakken, telefonen eller i postkassen.

"Vi oplever også det, vi kalder en hoax, altså en falsk bombe eller attrap. Så sendes enten en robot eller bombehunde ud. Det er ofte folk, som af en eller anden grund ønsker at skabe uro og forstyrre, men meget sjældent finder vi noget, når vi undersøger for eksempel en papkasse, hvor der stikker ledninger ud af," siger Kim Lindholt.

Kort efter Osama bin Ladens død blev en række ambassader og politistationer i København bombetruet i en email. Den sag efterforsker politiet nu.