Huden er rød og gennemsigtig. Fødderne er ikke større end et fingerled, og kroppen mindre end en kuglepen.

Billederne af den lillebitte pige fra USA, der er født efter knap 22 uger i stedet for de normale 40, er gået verden rundt i den seneste uge. Officielt er hun den tidligst fødte baby nogensinde.

Teknologien er på plads til at redde menneskeliv, der for få år siden blot ville gå tabt.

Men imens Amillia har kæmpet for sit liv på den anden side af Atlanten, debatterer vi ivrigt i Danmark, om abortgrænsen skal hæves fra 12. til 18. uge.

I disse dage arbejder Det Etiske Råd på at give sin vurdering af den etisk svære sag.

Læger vil hæve grænsen

Det er sammenslutningen af danske fødselslæger, der har krævet at få grænsen hævet.

Med en grænse på 18 uger kan gravide få en abort, hvis en nakkefoldscanning i 13. uge viser, at barnet er sygt eller misdannet. Og det kan ske uden tilladelse fra Abortsamrådet, der i dag skal give tilladelse til aborter efter 12. uge.

På trods af at mirakelbabyen Amillia har overlevet, ændrer fødselslægerne ikke holdning til abortgrænsen. Det fortæller fødselslægernes formand, Helle Meinertz.

»Det er useriøst at kombinere abortdebatten med et enkeltstående tilfælde fra USA. Du vil altid kunne finde børn, der er født ekstremt for tidligt, som har klaret sig. Men 99,9 procent af dem, der er født i 22. ugeklarer sig ikke – eller bliver handikappede. Fordi man når til 22. uge, betyder det ikke, at man har et levedygtigt barn,« siger Helle Meinertz, der fastholder, at ønskede børn, der bliver født for tidligt, selvfølgelig skal hjælpes, så godt man kan.

Et af de kritiske argumenter i debatten har været, at en højere abortgrænse vil få antallet af sene aborter til at eksplodere.

Frygt for flere aborter

Men det afviser Helle Meinertz:

»Kvinder får ikke aborter for sjov. Vi skal ikke frygte, at der sker et skred i antallet af aborter. Det ved vi fra Sverige, hvor abortgrænsen har ligget ved 18 uger, siden fri abort blev indført,« siger Helle Meinertz.

Det argument køber overlæge Charlotte Wilken-Jensen, leder af Sex og Samfunds rådgivning, ikke.

»Man kan frygte, at hvis man scanner i 16.-17. uge og ser et foster med en ekstra finger, så vælger man barnet fra, selv om det kunne få et godt liv,« siger hun.

Tiden vil vise, om Amillia vil få et godt liv. Indtil videre spår hendes læger hende en lys fremtid.

Tæt mellem liv og død

Ligesom mange andre mener Anette Roepstorff Nissen, næstformand i Det Etiske Råd, at Amillias historie er fantastisk.

»Men det rokker ikke ved Rådets forsøg på sagligt at komme med et bud på, om man bør hæve grænsen,« siger hun.

Alligevel har sagen dog givet næstformanden stof til eftertanke.

»Der er ikke langt fra 18. uge, som abortgrænsen måske hæves til, og til Amillias fødsel i 22. uge,« siger hun.

Specialist: Ingen forskel

Men det er Klaus Børch, formand for børnelægerne, helt uenig i.

Han er overlæge på Hvidovre Hospitals neonatal­afdeling for for tidligt fødte.

»Springet mellem 18. og 22. uge er meget stort,« siger han.

Barnet udvikler sig nemlig meget i den del af graviditeten, mens det senere primært bare vokser sig større.

»Om abortgrænsen ligger ved 12 eller 18 uger, gør ingen forskel for os neonatallæger. For der er kun sporadiske eksempler på børn, der har overlevet at blive født før 24. uge,« siger Klaus Børch.

Ingen hjælp før uge 22

I England anbefaler man ikke at redde børn, der fødes før uge 22. Amillias liv var altså gået tabt, hvis hun var født på britisk jord.

»Man har også drøftet i Danmark, om man skulle have en nedre grænse for, hvornår man redder liv. Men for tidligt fødte er forskellige. Én født i 24. uge kan være slap med meget svage tegn på liv, mens en anden født i 23. uge har kræfter til at græde,« siger Klaus Børch.

»Man må vurdere hvert enkelt tilfælde. Derfor skal vi ikke have en grænse,« siger han.

Grænseløs teknologi

I Danmark betragtes børn født før 23. uge ikke som levedygtige. Den grænse er i 2001 sat ned fra 28. uge, netop fordi vi er blevet bedre til at redde de for tidligt fødte. Og som Amillia beviser, bliver vi stadig dygtigere til at redde spæde liv.

Derfor bliver det måske helt overflødigt at hæve abortgrænsen, hvis man tager et kig ind i fremtiden. Det mener Anette Roepstorff Nissen.

»Det kan være, at teknologien arbejder for os, så det inden længe bliver muligt at tage blodprøver inden 12. uge, der viser, om man venter barn med misdannelser. Derfor er det en fornuftig grænse, vi har nu,« siger hun.

Det Etiske Råd regner med at aflevere sin udtalelse til Folketingets Sundhedsudvalg i slutningen af måneden.