Fredag rammer resterne af satellitten Uars Jorden, men eksperter kan ikke fastslå, hvor de 26 stumper vil falde ned.
Ifølge det amerikanske NASA er risikoen for personskade 1 til 3.200, og den danske astrofysiker Michael Linden-Vørnle anser det heller ikke som voldsomt sandsynligt, at resterne rammer Danmark.
"Der er størst sandsynlighed for, at de lander i havet eller i tyndt befolkede områder," siger astrofysikeren, der til daglig er tilknyttet Tycho Brahe Planetariet i København.
Den ringe sandsynlighed for en ulykke har fået Beredskabsstyrelsen til at tage situationen med ro.
"Vi har ikke et særligt beredskab til satellitten her. Vi har normalt et højt beredskab, så vi kan sende vores udrykningsvagt afsted til at assistere det almindelige brandvæsen, som i første omgang skal håndtere en situation, inden for fem minutter" siger Peter Kragh, der er kolonnechef i Beredskabsstyrelsen.
Han sammenligner forholdet med den procedure man har liggende for andre uventede ulykker eksempelvis en væltet kemikalievogn eller en stor brand. En selvstændig plan vil være alt for omfattende, forklarer han.
"Det er jo helt afgørende, om det rammer København, en motorvej på Sjælland eller en mose i Jylland, så det vil være utrolig meget arbejde for et meget lidt sandsynligt scenarie," siger Kragh.
Michael Linden-Vørnle er enig:
"Man kan ikke gøre noget, for man kan ikke varsle om, hvor de rammer. Opbrydningen i atmosfæren og stumpernes aerodynamiske profil gør, at man kun kan lave et gæt. Derfor vil det være spild af folks tid at oprette et beredskab specielt til det her," siger astrofysikeren.
De 26 stumper har en samlet vægt på 532 kg. Den største stump vejer ifølge NASA 150 kg. Stumperne bevæger sig med 160 km/t, og de vil formentlig falde inden for et areal på 800 km2.