Danskerne blev torsdag en del af en ny EU-traktat, som de hverken har stemt om eller diskuteret indholdet af. Traktaten er så uklar, at selv eksperter ikke kan gennemskue, hvad den kommer til at betyde.

Et flertal af politikerne i Folketinget stemte ja til den såkaldte Lissabon-traktat. Traktaten er et nyt regelsæt for, hvor meget EU bestemmer, og hvordan det fungerer.

Ingen offentlig debat

Men selvom den nye traktat er en af historiens største ændringer af EU-samarbejdet, har der stort set ikke været offentlig debat om, hvad den kommer til at betyde. Det skyldes, at regeringen har valgt, at den ikke skulle til folkeafstemning, og det er dybt problematisk.

Traktaten er nemlig så uklart formuleret, at den kan betyde, at EU får magt over en masse områder, som slet ikke har været til debat. Det vurderer Hjalte Rasmussen, ekspert i EU-ret.

Et af eksemplerne er, at danske strafferegler indtil for nylig kun blev besluttet i Danmark – men med den nye traktat er det i princippet EU s lovgivning, der er gældende på alle områder.

»Traktaten nævner blandt andet nogle grundlæggende rettigheder, som gælder alle EU-borgere. For eksempel, at alle har ret til liv. Principielt set betyder det, at der fremover kan blive ført abortsager for EU-domstolen,« siger Hjalte Rasmussen.

»Hele det spektrum af usikkerhed burde befolkningen have haft mulighed for at debattere,« siger Hjalte Rasmussen.

»EU skal ikke ensrette«

En anden af traktatens uklare formuleringer handler om sundhedsområdet. Her hedder det, at EU har mulighed for at koordinere og supplere staternes egen lovgivning, men det fremgår ikke, hvordan det skal foregå.

Der har allerede været en del konflikter om, hvad EU bestemmer på sundhedsområdet. EU-domstolen har i flere tilfælde afgjort, at danske patienter kan rejse til udlandet og få behandling på den danske stats regning. Det arbejder danske politikere nu for at sætte en stopper for.

»Lissabon-traktatens formulering er meget løs. Det skal ikke betyde, at EU skal ind og bestemme over dansk sundhedspolitik. EU bør respektere de begrænsede beføjelser, det har på sundhedsområdet. Vi skal samarbejde, men ikke ensrette vores sundhedsvæsener,« siger Karsten Uno Pedersen (S), regionspolitiker i Syddanmark. Han står i spidsen for et udvalg af regionspolitikere fra alle EU-landene, der rådgiver EU om sundhedspolitik.

Fortolkningen af traktatens uklare tekst er yderst væsentlig.

Danmark skal nemlig ikke regne med at kunne stå uden for på flere områder end nu.

»Det er urealistisk, at man kan bede om forbehold nu, Det ville betyde, at man skulle ringe samtlige medlemslande op og bede om genforhandling på en aftale, man lige har sagt ja til,« siger professor i EU-ret Jens Hartig Danielsen fra Århus Universitet.