Dansk integrationslovgivning er blandt Europas dårligste. Det er konklusionen på en ny stor EU-støttet undersøgelse foretaget af British Council i Bruxelles, der blev offentliggjort mandag.
Samlet set opnår Danmark en 21. plads ud af 28 lande i undersøgelsen, hvor Norge og Canada også indgår i bedømmelsen.
Broderlandet Sverige har indtaget 1. pladsen, mens Danmark kun overgår Malta, Slovakiet, Grækenland, Østrig, Cypern og Letland.
Med hensyn til muligheden for at opnå statsborgerskab er Danmark nummer tre fra bunden ud af EU s 25 lande I undersøgelsen bemærkes det blandt andet, at de fleste 1. generations indvandrere skal bo i Danmark i elleve år for at kunne opnå statsborgerskab, mens borgere fra resten af Norden kan søge statsborgerskab allerede efter to år.
Hvad angår familiesammenføring bliver Danmark vurderet til at være det næstværste EU-land at være indvandrer i. Blandt andet 24-års reglen samt kravet om stærk tilknytning til landet for at kunne blive godkendt til sammenføring menes at gøre det sværere for indvandrere at integrere sig i landet.
Vores lovgivning på diskriminationsområdet placerer os på en sidste plads i EU-regi. I undersøgelsen peges det på, at der ikke i lovgivningen er taget højde for diskrimination på grund af nationalitet.
Derudover menes det, at indvandrerne har dårligere adgang til arbejdsmarkedet end etniske danskere.