Danmark afviser at øge støtten til Menneskerettighedsdomstolen

København-erklæringen opfordrer til at bidrage til at nedbringe domstols sagspukkel, men det vil Danmark ikke.
Pressekonference med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), generalsekretær Thorbjørn Jagland og Kroatiens udenrigsminister, Marija Pejcinovic Buric.
Pressekonference med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), generalsekretær Thorbjørn Jagland og Kroatiens udenrigsminister, Marija Pejcinovic Buric. Foto: Martin Sylvest/Scanpix

Kritikken af Menneskerettighedsdomstolen går blandt andet på, at den har bredt sig til for mange sagsområder og oparbejdet en sagspukkel på mange tusinde sager.

Den skal nedbringes, er der udbredt enighed om. Og regeringen har arbejdet på at skrive det ind i København-erklæringen, som blev vedtaget i april af de 47 medlemslande af Europarådet.

Fredag overdrog Danmark formandskabet til Kroatien, der skal varetage det frem mod 70 års jubilæet næste år.

Indtil videre har Danmark ikke gjort det klart, om vi skal bidrage yderligere til at nedbringe sagspuklen. Men det slår udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) nu fast, at det skal vi ikke. Danmark bidrager rigeligt, lyder det.

- Vi er i forvejen en af de allerstørste donorer, og vi yder støtte blandt andet i forhold til bekæmpelse af korruption i Ukraine. Det er det, der er situationen på nuværende tidspunkt.

- Der er mange redskaber på bordet, vi bruger redskaber i forvejen, og det her er et af de redskaber, der også kan tages i brug, siger han efter overdragelsen.

Han mener ikke, at det står i modsætning til, at Danmark har stået for formandskabet og København-erklæringen.

Problemet er, at sager venter i årevis på afgørelse i Menneskerettighedsdomstolen.

Derfor er man i erklæringen enige om at udarbejde en analyse, der skal kortlægge problemets omfang og mulighederne for at komme det til livs.

En paragraf i erklæringen opfordrer medlemslandene til at stille juridisk personale til rådighed for domstolen og bidrage frivilligt til to fonde.

Generelt skal erklæringen med den danske regerings ord sikre fortsatte reformer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tidligere kaldt det en "banebrydende aftale". Men reelt er det så som så med landvindingerne, vurderer eksperter.

Fokus har været på at sikre de nationale domstole mere handlefrihed.

Eksempelvis kunne den kroatiske statsborger Gimi Levakovic ikke udvises af Danmark trods mange domme på grund af domstolens tolkning af konventionens artikel 8 om retten til familieliv i en anden sag.

Det var ligeledes ikke muligt at udvise kriminelle rumænere fra Danmark, fordi forholdene i de rumænske fængsler var for dårlige.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.