Søndag kl. 9.00:
Vi sov lidt længe her til morgen ovenpå i går, det var dejligt. Det var nu ellers ikke, fordi det blev vildt på nogen måde.
Vi spiste bare nogle burgere og drak et par øl, det var rigtig godt oven på 4 hårde dage – og så vi snakkede selvfølgelig også om i aften, hvor medaljerne skal uddeles, det bliver jo lidt spændende.
Søndag kl. 11.00:
I formiddag holdt WorldSkills en ”Family – Brunch” for alle os deltagere og vores familier.
Min mor og min træner Henrik kom herud til campus, de har jo ellers ikke måtte komme i nærheden af os, mens vi konkurrerede, det var meget sjovt lige at vise dem, hvordan vi har boet under konkurrencen.
Det var en ”lille” brunch sammen med langt over 1000 andre mennesker. Vi sad udenfor og kunne kigge ind over hele Calgary. Det var ok, og der var musik og varm og kold mad og frugt og alt muligt.
Søndag kl. 17.30:
Vi har hængt lidt ud her i eftermiddag for at slå tiden ihjel, nogle af de andre har sovet, og nogle har været ovre i hallen, men nu er det ved at være oppe over.
Der er afgang til det kæmpe store stadion, hvor afslutningsceremonien skal afholdes, og vi har alle sammen det pæne tøj på.
Jeg ville ønske, vi vidste, hvem der skal ha’ de medaljer. Det er noget underligt noget, at vi ikke ved noget om det, før selve uddelingen finder sted.
I sport ved man jo med det samme, om man har tabt eller vundet – det ville jeg også ønske, vi gjorde.
Søndag kl. 21.00:
Hold kæft noget lort… Vi fik ikke én eneste medalje – ikke så meget som én. Det er bare total nederen - gider overhovedet ikke snakke med nogen som helst. Heller ikke alt det pi.. med at sku ha’ taget billeder og sådan noget.
Jeg havde da regnet med, at i hvert fald et par af os skulle på podiet. Det var bare deprimerende til sidst, at se de andre lande gå op igen og igen og skovle medaljer hjem.
De andre er også helt vildt skuffede, nogle skjuler det bare mere end andre.
Det eneste, der var ok i aften, var, at der var seks fra holdet, der fik sådan en ”Medallion of Exellence”, men det er jo ikke en rigtig medalje. Det var ikke lige sådan her, jeg havde forestillet mig, det skulle være.
Dagbog fra VM i håndværk
17-årige Nilas Stouman har de sidste seks dage skrevet dagbog fra WorldSkills i Canada, hvor han kæmpede for at blive verdensmester i møbelsnederkeri. Nu er konkurrencen slut, og det her er den sidste dagbog.
Nilas går på Roskilde Tekniske Skole og er i lære hos Solrød møbel & maskinsnedkeri.
I sin fritid skruer Nilas i gamle knallerter og motorcykler, hører rock og elsker risotto.