Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker, sagde entertaineren Viktor Borge. Og det er da nok også en fordel at kunne fremvise et fuldt tandsæt, når man sidder til en jobsamtale.
Der er imidlertid stor forskel på, hvor godt landets borgere passer på deres tænder, viser en ny analyse foretaget af Danmarks Videnscenter for Integration. Den slår fast, at indvandrere og efterkommere går markant mindre til tandlægen end etniske danskere. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I 2019 besøgte 57 procent af etnisk danske mænd tandlægen mod 20 procent af mandlige indvandrere og 25 procent af mandlige efterkommere. Samme år besøgte 62 procent af etnisk danske kvinder en tandlæge, mens kun 28 procent af kvindelige indvandrere og 32 procent af efterkommere satte sig i tandlægestolen. Når tallene lægges sammen, og der tages højde for gruppernes forskellige størrelser, betyder det, at etniske danskere sidste år gik dobbelt så meget til tandlægen som indvandrere og efterkommere.
Indvandrere og efterkommere går markant mindre til tandlægen end etniske danskere. Unsplash
Det kan ifølge Rasmus Brygger, leder af Danmarks Videnscenter for Integration, være en barriere for indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed også for integrationen.
- Det er bekymrende, fordi de undersøgelser, som er lavet på området, viser, at det ikke blot er et sundhedsproblem, men også et beskæftigelsesproblem. Det kan være en forhindring, når man sidder til en ansættelsessamtale, hvis man har meget dårlig mundhygiejne, siger Rasmus Brygger, der står bag analysen.
Han har sammenholdt tallene med anden viden på området, der viser, at dårlige tænder blandt andet kan føre til skam og lavt selvværd.
- Og det kan være en væsentlig barriere for at deltage i det sociale liv, opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller begynde på en uddannelse, siger Rasmus Brygger, der undrer sig over, at der ikke er mere fokus på området, ”eftersom der er behov for en langt højere grad af beskæftigelse i denne gruppe”.
Også formand for Tandlægeforeningen og praktiserende tandlæge Susanne Kleist påpeger, at dårlige tænder kan være en hindring for etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet og for integrationen.
- Det er sindssygt svært at få et job, hvis man har dårlige tænder. Man smiler mindre, hvis man synes, man har grimme tænder, og det opstiller en social barriere. Danmark er et luksussamfund, hvor vi forventer at have vores tænder hele livet, så hvis man mangler en tand eller har helt sorte fortænder, så bliver man nærmest set på, som om man er hjemløs, siger Susanne Kleist.