Den 9. november 2005 sluttede belgiske Muriel Degauques liv, da hun detonerede sit selvmordsbælte i byen Baquba sydøst for Bagdad. Planen var at tage amerikanske soldater med i døden, men det slog fejl for den 38-årige konvertit, som var rejst til Irak for at blive martyr. Kun en enkelt soldat blev såret i angrebet.

I går begyndte retssagen så mod seks mænd i Bruxelles, som er anklaget for at have rekrutteret Muriel.

Stoffer, alkohol og Allah

Muriel Degauques liv begyndte i Charleroi, en fattig forstad til Bruxelles. Hun elskede at lege i sneen om vinteren og klarede sig middelgodt i skolen. Men i sine sene teenageår kom hun i lag med de forkerte mennesker og dertilhørende stoffer.

Da broderen døde i en motorcykelulykke, gik det helt galt for Muriel, som flyttede hjemmefra og giftede sig med en langt ældre tyrkisk mand. Efter nogle turbulente år faldt Muriel til ro med sin anden mand, som stammede fra Marokko. Hun konverterede til islam og droppede alkohol og stoffer.

Men ifølge moderen blev hun nu »mere og mere muslimsk«, og til sidst nægtede hun at spise ved samme bord som sin far.

Ny retning i livet

Præcist hvordan Muriel endte som selvmordsbomber i Irak kommer måske frem under retssagen, som ventes at vare fire uger.

Ifølge den hollandske terrorekspert Edwin Bakker er konvertitter lette ofre for grupper, som rekrutterer til jihad, altså hellig krig.

»De leder efter en ny retning i deres liv,« siger han til AP i forbindelse med sagen om Muriel Degauque.

I 2003 advarede den franske efterretningstjeneste om, at terrorgrupper gik målrettet efter hvide kvinder, fordi de ikke passer på profilen af en terrorist.

PET er på vagt

I Danmark holder Politiets Efterretningstjeneste (PET) øje med en lille gruppe danske konvertitter.

»Med et europæisk udseende og almindelige identitetspapirer kan de ofte operere mere frit,« udtaler PET s chef, Jacob Scharff.

Han påpeger, at langt de fleste danske konvertitter ligesom de fleste muslimer lever et helt normalt og fredeligt liv.

Fordi det er så få konvertitter – både mænd og kvinder – der bliver så fundamentalistiske, at de vælger at deltage i jihad, er det også svært at give en fælles beskrivelse af dem.

»For nogle handler det om at hævde sig og vise, at man virkelig er en rigtig muslim,« siger lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet Kate Østergaard.

Men hun vil ikke male over en bred kam.

»Det er virkelig specifikke enkeltpersoner, det drejer sig om, og derfor er det meget individuelle ting og tilfældigheder, der driver dem helt derud,« siger hun.

Hvilke tilfældigheder, der sendte Muriel Degauque i døden, bliver måske lidt klarere de næste fire uger.