En firmafest i Silkeborg fik fredag aften et tragisk forløb, da en mand mistede livet efter en ulykke med en firehjulet crosser.
To mænd sad på crosseren, da den med stor kraft ramte et træ, oplyser politiet.
Den ene, der var 52 år, døde af sine kvæstelser, mens den anden slap uden skader.
Politiet fik meldingen om ulykken på Overgaardsvej lidt efter klokken 21.
- Ingen af mændene var iført styrthjelm, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Kjeld Nedergaard.
Mændene var heller ikke spændt fast på køretøjet.
Umiddelbart vurderer politiet, at der ikke er tale om en overtrædelse af færdselsloven.
/ritzau/