Valget stod mellem at få amputeret en fod eller få en kugle for panden.
Christianitterne blev natten til lørdag enige om det første, og derfor siger en enig beboerflok nu delvist ja til statens plan, som skal gøre fristaden i København ’normal’. Ellers risikerede de helt at miste chancen for at bevare det særlige ved fristaden, fortalte en række christianitter på et pressemøde mandag.
- Det er ikke en ønskemodel, men på denne måde bygger vi et værn mod en fuld privatisering, siger christianitten Claus Danzer.
Men christianitterne siger ja til statens plan med en række betingelser.
- Vi vil gerne videre, men ikke nødvendigvis i det spor, som staten har lagt. Men vi vil gerne være med til at udvikle det spor, sagde christianitten Allan Lausten.
Uenighed om kommaer
Christianitterne står blandt andet fast på, at de hverken vil opgive den kollektive eller de individuelle retssager mod staten. Her vil de have afgjort, om de ret til jorden efter 35 år som fristad.
Det har taget flere måneder for christianitterne at tale sig til fuld enighed. Men nu er der ’højest uenighed om nogle kommaer’, lød meldingen på mandagens pressemøde.
Selvom Christiania imødekommer store dele af udspillet, er det mere af nød end af lyst.
- Hvorfor kan I ikke bare lade os leve i fred? lød det undrende fra en ung kvinde med dreadlocks og bare tæer, som stoppede op ved to ansatte fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har været med til at lave planen for at gøre Christiania normal.
Udviklingschefen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen overlod dog denne diskussion til politikerne, og den unge kvinde trissede videre.
Tvunget til at svare
I februar overskred Christiania den seneste tidsfrist fra staten, og en vejledende afstemning fik heller ikke beboerne til at blive enige om et svar.
- Det har været hårdt. Men det vi har nu, er et meget mere samlet og stærkere Christiania end nogensinde før, siger christianitten Stine Hurtigkarl, som har boet fast i fristaden siden 1984.
- Vi har været tvunget til at svare, før vi var parate. Mange har været urolige for fremtiden. Kan vores børn bo her og opleve et alternativ til det etablerede spørgsmål, tilføjer Stine Hurtigkarl, der selv har tre børn i fristaden.