Nævner man Henning Jacobsen, vil de næppe få en klokke til at ringe hos ret mange. Men siger man i stedet Chipskongen Jørgen, vil de fleste nikke genkendende.
Nu er han død, 76 år gammel. Det skriver Ekstra Bladet, som har fået dødsfaldet bekræftet af sønnen, Søren Jacobsen- Damm.
– Min far fik konstateret leukæmi for syv år siden. I begyndelsen var han ikke super medtaget af det, men han blev stille og roligt mere og mere syg, fortæller han til avisen.
Henning Jacobsen blev kendt for sin rolle i reklamerne for KiMs-chips, der kørte gennem hele 23 år – de første reklamer rullede over skærmen i 1997.
Henning Jacobsen døde i sit hjem på Samsø.