I DEN forgangne uge var verdens virkelige elite samlet i Davos, Schweiz. Begivenheden kaldes World Economic Forum. Her mødtes politiske ledere, virksomheds-spidser og lobbyister og talte med hinanden om fremtiden. For første gang nogensinde var LO’s formand også inviteret, og Lizette Risgaard blandede sig i flere debatter:
”Det er vigtigt, at både arbejdsgivere, stater og regeringer tager ansvar, og at vi som lønmodtagere har et system med trepartsaftaler og overenskomster, der sikrer efter- og videreuddannelse. Og at der er et sikkerhedsnet, som kan underbygge den fleksibilitet, som er på arbejdsmarkedet, og som bliver endnu større i fremtiden. Det har vi været gode til i Danmark,” sagde Lizette Risgaard blandt andet.
I Danmark har vi gennem en stærk kollektiv organisering, vedholdende fokus på lige rettigheder for mænd og kvinder og fri adgang til uddannelse gjort det godt.
Arbejdernes topfigur i Danmark har et vigtigt budskab til verdens pinger! I Danmark har vi gennem en stærk kollektiv organisering, vedholdende fokus på lige rettigheder for mænd og kvinder og fri adgang til uddannelse gjort det godt. Især for de mange, der ikke har arvet sig til privilegier.
Den pragmatiske og ansvarlige linje, som Lizette Risgaard og mange faglige ledere (også i Davos) taler for, er ret heroisk. Fordi den både står op for de mange almindelige lønmodtagere, og fordi fagbevægelsen tager et ansvar på sig ift. gøre lønmodtagere klar til de faglige udfordringer, arbejdsgivere stiller dem. Ikke mindst i en stadig mere digitaliseret tidsalder, hvor manuelle job kan overtages af robotter og hvor også faglærte til stadighed må følge med i udviklingen.
DE SKANDINAVISKE lande er i en global henseende progressive. Det er noget, resten af verdenen er begyndt at studere! Det er desværre kun få lande, der har en stærk, samlet lønmodtagerskare og virksomhedsledere, der besinder sig på at skabe gode arbejdspladser. I mange andre lande oplever man særlig hårdt de negative konsekvenser ved øget social ulighed. Folk må leve i lavt-betalte job. Flere og flere må enten have to eller tre job for at klare sig eller leve fra kortids-aftale til kortids-aftale. Den usikkerhed sætter sig i mennesker og gør dem utrygge.
Den indsigt er ikke ny i Danmark. Heller ikke blandt arbejdsgivere, hvor rigtig mange er tilhængere af ordentlige vilkår og social stabilitet. I andre europæiske lande leder man efter løsninger i erkendelse af, at for stor ulighed faktisk er skidt. Det har været svært for socialdemokrater at skabe opbakning til en pragmatisk styring af markedskræfterne. I Holland, Frankrig og senest Tyskland er partiet blevet tildelt en kæberasler ved de seneste valg. Måske fordi borgerne ikke har tillid til at partiet kan gøre noget ved globale skatte-spekulanter og de mange flygtninge og immigranter, der kommer til Europa i disse år.
I STEDET har højrenationalister vundet stærkt frem. Det har bl.a. bragt Trump til magten, ført til Brexit og givet store stemmer til AFD i Tyskland og Front National i Frankrig. Undskyld mig, men hvad er deres svar på større ulighed? Sæt grænsebommen ned, smid folk fra Mellemøsten og Afrika ud og genskab verden af i går for hvide mennesker!
Selv her i Danmark havde regeringen tænkt, at kampen for ulighed går gennem at give mere til dem, der har mest.
Ja, det er hårdt skåret, men det repræsenterer i stort omfang den politiske debat, der kører på forskellige niveauer i mange lande. Selv her i Danmark havde regeringen tænkt, at kampen for ulighed går gennem at give mere til dem, der har mest. Da en række ministre præsenterede den store skattepakke i august 2017 –som ifølge den liberale tænketank Cepos var ”historisk ulighedsskabende”, og det var positivt i de øjne! – udviste de stor selvsikkerhed:
”Den her reform skaber ulighed, men det gør vi med åbne øjne”, sagde skatteminister Karsten Lauritzen med klar røst
Hele udspillet endte i ingenting, men det var ikke langt fra at flere udlændinge stramninger var blevet byttet til fordel for skattelettelser, kunne Jyllands Posten afsløre i sidste uge.
I det lys var det to opmuntrende meldinger S-formand Mette Frederiksen gav i den forgangne uge. Dels lancerede hun et forslag om en slags europæisk Marshall-hjælp til afrikanske lande. Socialdemokratiet foreslår, at Afrika skal prioriteres markant i EU's budget for de næste syv år, og at EU's udlændinge- og udviklingspolitik dermed i højere grad bliver lagt sammen. Dels sagde hun meget klart fra over for det arbejdsmarked, der udspiller sig også på danske rastepladser. Her ser vi østeuropæiske chauffører hviler, inden de igen skal sidde bag rattet for at fragte gods til lave lønninger. På hver sin måde er det politik mod ulighed, og det er vigtige budskaber fra oppositionens leder.
AT DANMARK ER et godt land med stor grad af tillid og tryghed blandt borgerne blev igen-igen dokumenteret tidligere på måneden. Tal fra Verdensbanken, World Justice Projectog Social Progress Index 2017 placerede Danmark på førstepladsen, når det gælder uddannelsesmuligheder, minimal korruption og tilgang til sygehusvæsnet.
Derfor giver kampen mod ulighed enorm mening. Social retfærdighed er en forudsætning for stabilitet. I den kamp er vi nået langt i Danmark, men den er der hele tiden jf. regeringens skattedrømme. Både her og i andre lande. Vi har både noget at vinde og miste i den kamp. Og vi har en masse at give til andre, selv til verdens rigeste ene procent, der nu har forladt Davos for at fortsætte kampen for yderligere vækst!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.