Dette er historien om pigen, der forsøgte at slå sig selv ihjel, men som ikke ønskede at dø.

I hvert fald ikke i første omgang.

Da Charlotte var 15 år, ville hun være den bedste i skolen, og derfor pressede hun sig selv til at konkurrere mod klassekammeraterne. Samtidig følte hun sig utilpas og tyk, hvilket hurtigt førte til anoreksi i ottende klasse.

Året efter spiseforstyrrelsen forsøgte Charlotte at begå selvmord med ti kodimagnyler. Hun følte sig magtesløs.

Men de 10 kodimagnyler gav hende bare mavepine.

Mange unge mistrives

Efter Charlottes første selvmordsforsøg var forældrene bekymrede, men Charlotte og familien fik ingen hjælp.

Mandagen efter startede hun i klassen igen, og ingen af klassekammeraterne vidste noget om selvmordsforsøget.

Ungdomspsykolog Ida Koch kender udmærket til tendensen med selvmordsforsøg blandt unge piger.

»Alt for mange børn og unge mistrives i dag. De beder om hjælp, men føler ikke, de bliver taget alvorligt. Det er ikke nødvendigvis, fordi de vil dø, men det er den eneste udvej for dem,« siger hun og forklarer, at der er noget kønsspecifikt i det at være selvbebrejdende.

Historisk er det også nyt, at man forventer ligeså meget af drenge og piger.

Samtidig med at pigerne skal være små og feminine, skal de også være dygtige på uddannelsesområdet.

Det kan knække mange, forklarer psykologen.

Ingen hjælp

Et år og et selvmordsforsøg mere skulle der til, før Charlotte blev indlagt. Fem dage før eksamen i niende klasse.

Hun fik derefter diagnosen skizofren , og det blev starten på et liv med konstante indlæggelser og udskrivelser.

Fem år har Charlotte alt i alt tilbragt på psykiatrisk afdeling, og hun er ikke i tvivl om, at tingene havde set anderledes ud, hvis der var blevet taget hånd om hende tidligere.

»Det er fuldstændig langt ude, at man skal indlægges, før man får hjælp,« siger hun.

Charlotte tager stadig piller, og det er ikke mere end 10 måneder siden, hun sidst forsøgte selvmord. Og det var tæt på at blive den sidste gang.

300 piller

En dag i oktober mødte hun ikke op som aftalt på det center, hun bor på. Pædagogerne fandt hende liggende på gulvet i lejligheden.

Charlotte følte ikke, hun fik hjælp nok til sin anoreksi, og blev grebet af en frustration, hun ikke selv kunne styre. 300 piller havde hun slugt, og hun blev indlagt på sygehuset. Det var en blanding af kodimagnyler og Liponex, som er antipsykotiske piller, der lammer hjertet.

Falckredderne tog resten af pillerne med, så lægerne kunne se, hvad hun havde taget.

En kæmpe fejl betød at resten af pillerne var endt i posen med Charlottes tøj. Så da Charlotte dagen efter udpumpningen på sygehuset skulle i tøjet, fandt hun pillerne.

Derefter gik det hurtigt, for hun ville stadig dø.

Hun skrev et afskedsbrev og tog 200 piller på ny. Heldigivs overlevede hun.

En del af hverdagen

Hun ved godt, at det snart kan gå galt.

»Jeg har prøvet at begå selvmord så mange gange, så forsøger jeg igen, så lykkes det nok,« forklarer den unge pige. Leveren kan heller ikke i længden holde til pillerne.

Der er mange grunde til Charlottes selvmordsforsøg. Men alle er en form for afmagt.

Det kan være et brud med kæresten, tanker om at familien ville have det bedre uden hende, eller følelsen af ikke at være god nok.

Charlotte er sikker på, at indlæggelserne fortsat vil være en del af hendes hverdag.

Men hun håber, at de dage i oktober var sidste gang, hun tog en overdosis.

Charlotte ønsker ikke at optræde med efternavn, men hendes identitet er kendt af redaktionen.