Vi har ikke mulighed for at overholde Renteloven. Sådan lyder budskabet fra Canal Digital til en kunde, der har haft penge til gode hos selskabet så lang tid, at det lovmæssige rentetaxameter er begyndt at tikke.
Kai Hallgren gider ikke have Canal Digital længere. Han er flyttet sammen med sin forlovede, og hun vil hellere have konkurrentens produkt. Så den 27. oktober sender han en mail og opsiger sit abonnement pr. 1. november. Samtidig beder han om at få sine forudbetalte penge tilbage.
Canal Digital erkender hurtigt, at han skal have 1.997 kroner. Dem lover de returneret efter senest tre uger, men så sker der ikke mere.
5. januar gør Kai Hallgren telefonisk opmærksom på, at der altså nu er gået lidt mere end tre uger. Han får at vide, at Canal Digital har meget travlt.
Så sender han en mail, hvori han oplyser om, at han ifølge loven faktisk har krav på morarenter 30 dage efter, han har bedt om sine penge. Dertil svarer Canal Digital at de desværre har meget travlt, men at det er det eneste, de kan gøre, er at rykke for pengene.
Nu skriver Kai Hallgren så, om han skal forstå det sådan, at Canal Digital har i sinde at bryde Renteloven?
Hertil svarer Stine fra selskabets kundeservice følgende i en mail:
"Vi har, som Zophie (hendes kollega, red.) siger, har vi desværre ikke mulighed for at udbetale renter af dit tilgodehavende."
At Canal Digital i egne øjne ikke har mulighed for at overholde loven, overrasker Forbrugerrådet.
"Det undrer mig, at Canal Digital ikke har sat sig ind i loven på det her område. Det kan jo ikke være rigtigt, at man som forbruger skal vildledes af et selskab i forhold til sine rettigheder. Canal Digital er useriøse, når de opfører sig sådan her," siger jurist i Forbrugerrådet, Tina Dhanda, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Men at kundeservicemedarbejderne ikke mener, selskabet har mulighed for at overholde loven, er ifølge Canal Digitals kommunikationsstab en fejl.
"Jeg kan jo se, hvad vi har svaret kunden. Og det beklager jeg meget, for det er os, der har lavet fejlen i denne sag. Så det må vi indskærpe til vores kundeservicemedarbejdere," siger kommunikationschef Catja Middelboe Andersen til Newspaq.
Og samtidig bringer hun et løfte til alle selskabets kunder:
"Vi kommer aldrig nogensinde igen til at svare en kunde, at han ikke kan få de penge, han har krav på," lover Catja Middelboe Andersen.
Du har ret til strafrenter
Alle kan kræve renter, når et firma har beholdt dine penge lidt for længe. Den slags strafrenter hedder morarenter, og det kræver kun en e-mail at få dem.
"Man har krav på renter, hvis der er gået mere end 30 dage, efter man har krævet sit tilgodehavende fra en erhvervsdrivende," slår forbrugerombudsmand Henrik Øe fast.
Og det er ikke kun de fysiske forretninger, der skal betale for at beholde dine penge i for lang tid.
"Hvis man har handlet på nettet og har fortrudt sit køb, skal man ifølge Forbrugeraftaleloven have pengene tilbage efter senest 30 dage. Og fra det tidspunkt kan man også kræve renter," siger Henrik Øe.
Morarenter er navnet på den rente, man ifølge loven er berettiget til. Den lyder på Nationalbankens udlånsrente opgjort halvårligt plus 7 procent: i øjeblikket er den på 8,55 procent.
Det er faktisk ikke særlig vanskelig at gøre sit krav gældende.
"Send et brev eller en e-mail, hvor du skriver, at du kræver dine penge tilbage. 30 dage derefter har du så krav på renter," slutter Forbrugerombudsmanden.