Nu bliver bukkehornsfrø udpeget som årsag til det omfattende colibakterie-udbrud i maj-juni måned, der primært i Nordtyskland tog livet af 49 personer.
EU's fødevaremyndighed mener, at importerede bukkehornsfrø fra Egypten er "den mest sandsynlige" årsag til VTEC-bakteriens hærgen. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Ifølge europæiske sundhedsmyndigheder har man mistanke til, at de smittebærende frø stammer fra en enkelt sending frø, der er blevet fragtet til Europa på skib fra Egypten.
Selvom man altså mener smitten er begrænset til et enkelt skib, så vil man ikke udelukke, at flere ladninger bukkehornsfrø, der er importeret mellem 2009 og 2011 kan være forbundet til tarmvirusset. Det vil man nu undersøge yderligere.
Tidligere har det været både agurker, så tomater og senest bønnespirer, der er blevet udpeget til Sorte Per og smittebærer af den farlige tarmvirus.
Mistanken til bukkerhornsfrøene er da også tæt forbundet til bønnespirer, idet man bruger bukkehornsfrø til at gro spirer.
Kilde: The Guardian