Ventetiden er lang, når man som ung kriminel sidder varetægtsfængslet på et af landets syv sikrede institutioner. Typisk går der flere måneder, før den unge får sin dom. Men tiden bag lås og slå trækkes ikke fra, hvis den unge dømmes til en ungdomssanktion. Det sker ellers, når man får en almindelig frihedsstraf.
Det krænker de unges retfærdighedsfølelse, fortæller Allan Vestergaard Nielsen, afdelingsleder på den særligt sikrede instution Udsigten.
»Det er meget svært at forklare dem, at de ikke får trukket den tid fra, som de allerede har siddet,« siger han.
Nogle unge vil derfor slet ikke have en ungdomssanktion. Det fortæller Lisbeth Hansen, forsker i Teori og Metodecentret (TMC), som står bag en rapport om anbringelsen af unge på sikrede institutioner.
»Nogle forbryder sig for at få en almindelig dom,« siger Lisbeth Hansen.
De unge kan for eksempel gå efter en dom for vold mod embedsmand i funktion og overfalde en af institutionens ansatte. Udløser det en ubetinget fængselsstraf, kan de få rabat for den tid, de allerede har siddet inde, og nogle gange endda gå helt fri efter dommen.
Følelsen af uretfærdighed skærpes af, at to unge, som har brudt loven sammen, kan blive behandlet vidt forskelligt.
»Den ene får måske en almindelig fængselsstraf på seks måneder. Han skal tilbage på den sikrede instution, men han får trukket tiden fra. Bagefter er han i princippet fri. Den anden får ungdomssanktion, og han hænger på et forløb på to år,« siger Allan Vestergaard Nielsen.
Formand for Folketingets retsudvalg Peter Skaarup (DF) vil nu rette henvendelse til justits- og socialministeren.
»Det må aldrig være sådan, at man kan begå ny kriminalitet og så få en kortere straf. Det er ingen hemmelighed, at ungdomssanktioner ikke er nogen stor succes. Vi må se, hvad vi kan sætte i stedet,« siger han.