Slaverne blev brændemærket, fik revet arme og ben af som straf, henrettet, spærret inde i små bure og udstillet til hån.

Danmarks kolonihistorie er voldsom og blodig. Slaver i tusindvis på de gamle danske øer i Vestindien blev behandlet med en uhørt brutalitet.

Netop i disse dage befinder danske forskere sig på de gamle øer, klar til at åbne grave og undersøge et antal skeletter for at give svar på påtrængende spørgsmålsom:

Hvor brutalt behandlede vi vores slaver, der blev bragt til øerne fra Ghana – som dengang hed Guldkysten – i perioden 1673 og frem til 1803. Overleveringer og vidnesbyrd er der masser af, men beviserne mangler:

Nyt kapitel

»Danmarkshistorien får et nyt kapitel. Indtil nu har vi måttet nøjes med skriftlige kilder for at forstå slavernes forhold. Nu får slaverne deres egen stemme,« fortæller lederen af forskningsprojektet, antropolog Pia Bennike.

Også slavernes dagligliv bliver undersøgt. Hvordan levede de? Hvad spiste de? Hvor hårde var deres arbejdsforhold i plantagerne? Hvorfor fik slaverne ikke så mange børn? Og – hvordan døde de?

Jagten på fortiden forventes at tage flere år og finder sted på en plantage dybt inde i regnskoven på den tidligere danske koloni-ø, St. Croix. Knoglerne, der graves op, vil bagefter blive sendt tilbage til Ghana og begravet her.

»Indholdet af vitaminer i tænder og knogler kan ikke bare fortælle, hvad slaverne spiste – men også, hvordan de havde det. Den viden vil få os tættere på sandheden om den danske kolonitid,« siger Pia Bennike.

Danmark var i en periode den syvendestørste slavenation, og cirka 90.000 afrikanske slaver blev hentet til De Vestindiske Øer, forklarer Jens Pedersen fra Historielærerforeningen for Gymnasier og HF.

»Danmark var i 200 år en kolonimagt af værste skuffe. Historien skal frem og er nyttig i dag, hvor millioner af mennesker stadig lever under slavelignende forhold, for eksempel handlede kvinder. Også i Danmark,« siger Jens Pedersen.

Ifølge Jens Pedersen bryster Danmark sig af at være det første land til at opgive slavehandel. Det skete i 1803. Men inden da skyndte vi at importere tusindvis af slaver, så der var arbejdskraft nok på plantagerne – og først i 1848 ophørte slaveriet på øerne.