EU står over for et ekstrahårdt forhandlingsår i 2020.
Det vurderer Fabian Zuleeg, som er chef for tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.
Året byder på brexit og budgetforhandling, og hvis premierminister Boris Johnson holder fast i målet om en afslutning på førstnævnte inden 2021, har EU og Storbritannien 11 måneder til at forhandle en handelsaftale på plads.
- Spørgsmålet er, om han vil lave en U-vending og acceptere, at Storbritannien har brug for en aftale og derfor må gøre nogle indrømmelser.
- Eller om han er villig til at lede Storbritannien ud i en krig, lyder det fra Fabian Zuleeg.
Hvis ikke parterne bliver enige, må Storbritannien træde ud af EU uden eksempelvis en toldaftale.
Zuleeg hæfter sig ved, at svære spørgsmål som fiskeri stadig er på dagsordenen. De løses nok ikke inden 2021, lyder det.
- Det betyder, at mens vi har undgået no-deal i løbet af første del, så er no-deal-scenariet i løbet af anden del stadig en meget realistisk mulighed, vurderer han.
Brexit står ikke alene på EU's forhandlingsagenda i 2020. Langtidsbudgettet for 2021-2027 skal fastsættes - med fuld enstemmighed blandt EU's medlemslande.
Med store økonomiske interesser på spil vil det give tovtrækkeri, forklarer Zuleeg, der hæfter sig ved, at det på grund af brexit bliver sværere at få på plads denne gang.
- Budgettet er altid en slagmark. Det er uundgåeligt, når det kommer til penge. Medlemslandene er meget optaget af det, og de vil forsvare deres interesser meget kraftigt, siger Fabian Zuleeg.
EU-Kommissionen har også et mål om et klimaneutralt EU i 2050. Den omstilling er sværere for nogle end for andre.
Polen har som det eneste land ikke bundet sig til en implementering af målet, men vil sandsynligvis indrette sig, når den rette kompensation er fundet, vurderer Zuleeg.
/ritzau/