Bookmaker annullerede gevinst på 205 mio. kr.

Omkring 100 spillere troede, de havde vundet kæmpe gevinst. Men på grund af en teknisk fejl, blev væddemålet annulleret.
En teknisk fejl var ved at koste en spiller 205 millioner under et hestevæddeløb i Irland.
En teknisk fejl var ved at koste en spiller 205 millioner under et hestevæddeløb i Irland. Foto: www.colourbox.xom

Der ventede en ordentlig julegave til omkring 100 spillere, som havde sat deres penge på vinderen af hestevæddeløbet Christmas Hurdle (juleforhindringen, red.) i går i Irland.

Spillerne havde sammenlagt placeret 7,1 millioner kroner på hesten Voler La Vedette, som gav pengene 28 gange igen, hvis den vandt. Det gjorde den, men bookmakeren Betfair annullerede efterfølgende den gigantiske gevinst på i alt 205 millioner kroner på grund af en teknisk fejl, skriver The Guardian.

Væddemålene blev indgået under løbet som såkaldte "in-running"-spil, hvor hestens odds justeres efter dens placering undervejs i løbet. I denne type spil, vædder spillerne med hinanden, mens Betfair registrerer væddemålene.

Inden løbet var Voler La Vedette den næststørste favorit med et odds på 1,6. Da der var mindre end halvdelen af løbet tilbage, førte Voler La Vedette da også med flere længder og lignede en sikker vinder.

Alligevel var der pludselig en spiller, som tilbød de andre spillere odds 28 på Voler La Vedette. Spilleren var tilmed villig til at tage væddemål for i alt 191 millioner kroner. Det svarer til, at spilleren skulle betale 191 millioner kroner tilbage til de andre spillere 28 gange, hvis Voler La Vedette vandt. Det bliver til et samlet tab på 5,348 milliarder kroner.

De 100 andre spillere nåede at spille for 7,1 millioner kroner, og stod derfor til en gevinst på 205 millioner kroner. Men tre timer efter sejren, annullerede Betfair spillet på grund af en "tydelig teknisk fejl, som tillod en spiller at overskride sin grænse," skriver The Guardian.

Flere af spillerne anklagede efterfølgende Betfair for at være involveret, hvilket firmaet afviser kategorisk. En undersøgelse er nu sat i gang for at finde ud af, hvad der egentlig skete.

Kilde: The Guardian

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.