Bevares, de klappede skam, da Anders Bondo blev præsenteret. Men scenerne fra lærerkonflikten i 2013, hvor formanden for Danmarks Lærerforening blev modtaget som en rockstjerne, virkede langt væk i på en regntung 1. maj i Fælledparlen. Den manglende arbejdstidsaftale nager.
- Jeg kunne da godt have sagt nej, og taget rundt og holdt tale på blokvognene. Det gjorde jeg ikke, for jeg tror, vi står med det bedst opnålige, siger Anders Bondo, og nævner nogle punkter, hvor han ser sejre som resultat af lærernes kampvilje:
- Vi har fået brudt med Moderniseringstyrelsens enorme magt, vi har sat et arbejde i gang, hvor en kommission skal se på arbejdstiden og Sophie Løhde fik ikke en krone til hendes projekt med individuel løndannelse.
22 ud af 23 siger ja
Formanden har haft de første møder med tillidsfolk, hvor han med egne ord "mest har fået positiv respons", og i Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse anbefaler 22 ud af de 23 medlemmer et ja.
- Vi har haft et sammenhold, som er helt unikt, siden vi blev tromlet i 2013. Og det skal vi holde fast i, selvom vi ikke allesammen ser ens på forliget. Men man skal spørge sig selv, om en konflikt er en bedre vej til en løsning, siger Anders Bondo.
Maveplasker
En af de skeptiske lærere er Lene Larsen fra Tove Ditlevsens Skole i København:
- Det var en maveplasker, da jeg opdagede, at arbejdstidsaftalen er en ikke-aftale. Jeg har ikke tillid til, at en kommission vil have større held med at finde en løsning på vores arbejdstid de næste tre år, når man ikke har kunnet finde ud af det de seneste fem år, siger hun.
Lene Larsen anerkender, at hun står i en svær situation, når hun skal stemme om overenskomsten.
- I starten var jeg helt fast på et nej, men nu hælder jeg til at stemme blankt. Jeg kommer aldrig til at stemme ja, for det vil være en slags anerkendelse af lovindgrebet i 2013, siger Lene Larsen.