Den Spanske Borgerkrig kan den dag i dag splitte den spanske befolkning. Men det voldsomme ideologiske oprør i midten af 1930 erne, på tærsklen til Anden Verdenskrig, ændrede også grundlæggende europæernes forestillinger om konsekvenserne af moderne krigsførelse.
På den ene side af fronten stod regeringshæren og den demokratisk valgte venstreorienterede regering i Madrid, som også de spanske kommunister var en del af. På den anden side stod general Francos stærkt højreorienterede oprørsstyrker, der ønskede at hælde - efter deres mening - venstreorienterede, gudsbespottende socialister og kommunister ud af Madrids regeringskontorer. Gudfrygtighed og respekt for autoriteter og godsejere skulle genindføres.
Nazister og fascister
Krigen forblev dog ikke et internt spansk opgør. De demokratiske vestlige lande - som Danmark og stormagterne Frankrig og Storbritannien ¿ besluttede ganske vist at holde sig udenfor. Men det nazistiske Tyskland og det fascistiske Spanien støttede Francos oprørsstyrker med våbeneksport samt med deres luftvåben.
Sidstnævnte blev sat ind for præcis 70 år siden, den 26. april 1937, mod den baskiske by Guernica. Byen havde ingen militær betydning og var fuldstændig forsvarsløs. Alligevel blev den sønderbombet af italienske og tyske bombefly. 300 civile omkom, og mange flere blev såret. Der var tale om en ren terrorbombning med civilbefolkningen som det centrale mål.
Hitlers og Mussolinis støtte til Franco var især betinget af deres fælles modvilje mod kommunismen. Men ved bombningen af Guernica spillede det også en rolle, at man gerne ville afprøve effektiviteten af luftbombardementer. En mulighed man ikke havde haft under Første Verdenskrig, fordi flyene simpelthen endnu var for primitive.
Picassos symbol
Året efter sørgede den allerede dengang verdensberømte spanske maler Pablo Picasso for at fastholde erindringen om Guernica. Hans otte meter brede maleri af forvredne menneskekroppe, kvinder og børn, med titlen Guernica blev vist på verdensudstillingen i Paris - og har siden da stået som et af menneskehedens vigtigste symboler på krigens gru.
Guernica-bombardementet blev også noteret i Paris og London. Såvel franskmændene som briterne havde op gennem 1930 erne givet efter for Hitlers aggressive udenrigspolitik og den - ifølge fredstraktaten efter Første Verdenskrig - ulovlige oprustning, som det nazistiske regime gennemførte.
Den fransk-britiske eftergivenhed skyldtes ikke mindst en uendelig uvilje mod - kun 20 år efter den sidste krig - endnu en gang at lade ungdommen forbløde på slagmarkerne. Med Guernica kom endnu et argument for eftergivenheden. Eventuelle bombardementer af Paris og London mente man ville blive Guernica gange 1000!
Historiens ironi
Paris slap på grund af den franske overgivelse i 1940. London gik ikke fri. Blitzen over London, som englænderne kaldte de tyske bombardementer, kostede tusinder livet. Men det britiske luftforsvar viste sig mere effektivt, end man havde troet før krigen.
Det er historiens grumme ironi, at det blev den tyske civilbefolkning, som kom til at betale den højeste pris ved luftbombardementer - udført af britisk og amerikansk luftvåben.
Hundredtusindvis af civile omkom i de tyske storbyer.
Guernica gange 1000.