1.989 millioner kroner kukkelurer på en statslig konto. Mange udlejere i private ejendomme vil nemlig hellere skrue huslejen i vejret end at bruge penge på brandsikring og istandsættelse. Og hvis lejlighederne på et tidpunkt bliver lavet om til ejerlejligheder, så får udlejer alle pengene lige ned i lommen.
»Det er jo fuldstændig rigtigt. Udlejer bestemmer,« siger Lars Axelsen, direktør for Grundejernes Inversteringsfond, der passer på pengene for 10.500 privatejede udlejningsejendomme, som har 160.000 lejligheder. Kun hver anden udlejer bruger af de opsparede penge, fremgår det af fondens årsrapport.
Pengene er ellers indbetalt af lejerne. Alle lejere skal nemlig betale 3.000 kroner om året for en 60m2 lejlighed. Pengene skal fortrinsvis bruges til brandsikring og til at nedsætte energiforbruget, som det hedder i boligreguleringsloven paragraf 18b.
»Men de bliver jo ikke brugt til formålet. Og man kunne lige så godt stoppe det galamatias og give pengene til ulandene,« siger varmerådgiver Søren Christensen.
Det bliver nemlig meget værre. På trods af at pengene i 25 år er blevet indbetalt for at spare på energien og gøre gamle ejendomme brandsikre, så bliver pengene kun brugt til almindelig vedligeholdelse, når de altså endeligt bliver brugt.
»Sådan har vi altid tolket loven,« siger Lars Axelsen. Og Socialministeriet bakker op og siger, at man kun skal se lovens ord om at spare på energien som en »hensigtserklæring«.
Statens Byggeforskningsinstitut har gjort opmærksom på de spildte energimilliarder i rapporten »Barrierer for energirigtig renovering.«
»Man kunne spare lejere for store summer i energi og skåne miljøet med alle de lavenergivinduer og den isolering, som du kunne få for de milliarder, der bare flyder,« siger seniorforsker Ole Michael Jensen.
Nu er sagen direkte på vej ind på socialministerens skrivebord.
»Det er absurd. I årevis har man villet spare på energien, mens man har haft to milliarder stående. Vi må ændre loven,« siger energiordfører Anne Grethe Holmsgaard fra SF.
* Bor du til leje i en bolig fra før 1970 skal du betale 52 kroner per m2 til »fortrinsvis energibesparing.«
* Pengene bliver opkrævet via huslejen og opbevaret via Grundejernes Investeringsfond.
* Boligejeren bestemmer om han vil bruge pengene på kontoen eller sætte huslejen op.
* Resultatet er, at der første januar stod 1.989 millioner kroner i fonden.