Inden du falder pladask for et nyt hus eller en lejlighed, kan det betale sig at gøre sit hjemmearbejde.
For man skal ikke skue hunden på hårene, når det kommer til boliger. Og drømmeboligen kan vise sig at have lån, mærkelige betingelser eller forurening med i bagagen.
To eksperter råder derfor til, hvilke papirer du som boligkøber altid bør læse, før du går ind i en bolighandel.
Som det første bør du bede om salgsopstillingen, opfordrer Jan Schøtt-Petersen, der er advokat og formand for Danske Boligadvokater.
- Fordi der får du en række grundlæggende informationer om ejendommen, siger han.
En salgsopstilling indeholder nemlig ikke bare udbudsprisen, men også information om ejerudgifter, forsikringsforhold, lokalplans-begrænsninger, byrder og gæld.
Herefter bør man efterspørge den såkaldte ejendomsdatarapport, siger Jan Schøtt-Petersen. Den går nemlig spadestikket dybere.
- Man bør altid undersøge ejendommens helt generelle forhold, og det får man i en ejendomsdatarapport. Det er en samling af alle data, som det offentlige har omkring ejendommen, siger han.
I den rapport kan stå, hvis der er lokalplaner for områdeanvendelse, forurening på grunden, eller huset skal tilsluttes naturgas, forklarer Jan Schøtt-Petersen.
Og den skal du altså selv efterspørge hos ejendomsmægleren.
- Men mange huskøbere kommer bare til mig og siger: Vi har set huset, vi er rigtigt glade for det, og kan du ikke hjælpe med at afgive et købstilbud. Men før vi går videre, beder jeg altid om ejendomsdatarapporten først, siger han.
Hvis du derimod læser den på forhånd, undgår du at forelske dig i en bolig, hvor betingelserne eller din advokat senere sætter foden for døren, forklarer Jan Schøtt-Petersen.
Du skal også huske, at mægler er sælgers mand, forklarer Michael Christensen, der er uvildig boligrådgiver hos boligraadgiver.dk.
Derfor er det ikke sikkert, at du får alle vigtige papirer, hvis ikke du selv efterspørger dem.
- Vi er tit nødt til at spørge efter dokumenterne hos mægleren, og vi er også ofte nødt til at lede og hente dokumenter selv for at undersøge forholdene, siger Michael Christensen.
En ny ejendomsmæglerlov fra 2015 har nemlig betydet, at mæglerens informationspligt har ændret sig, forklarer boligrådgiveren.
- Så jeg har ikke haft en eneste ejendomshandel i 2018, hvor jeg ikke har måttet spørge efter noget eller bede mægleren om at præcisere noget. Det er markant anderledes, end det var for tre år siden.
- Det ved jeg, at mange købere ikke er opmærksomme på.
Som en tredje og sidste ting bør du efterspørge tingbogen, som kort fortalt beskriver særlige betingelser omkring ejendommen, siger Jan Schøtt-Petersen.
- For at se, om der er nogle mærkelige hæftelser, byrder og servitutter, siger han.
Han sidder eksempelvis selv med en sag, hvor der ligger to lejligheder i et hus, men kun den ene lejlighed har brugsret til haven, mens den anden råder over indkørslen.
- Det kan man jo ikke umiddelbart se, med mindre man kigger i tingbogen, hvor der er et kort over ejendommen, som viser, hvem der har brugsretten til haven, siger Jan Schøtt-Petersen.
Fakta: Hvad skal du bede om?
- Som minimum skal du bede om salgsopstillingen, ejendomsdatarapporten og tingbogen.
- Det er mægler, der kan skaffe disse dokumenter, men det er ikke sikkert, at mægler selv tilbyder det.
- Din egen gennemgang kan ikke erstatte en advokat eller en uvildig rådgiver. Men den kan spare dig for tid og skuffelser, fordi du tidligere opdager eventuelle knaster omkring boligen.
Kilder: Jan Schøtt-Petersen, Michael Christensen.
/ritzau fokus/